lørdag den 20. juli 2013

sig tillykke

Der er sket den dejlige, fantastiske ting, at jeg er gået hen og blevet forlovet med min søde kæreste Mikkel. Desværre, kan jeg allerede nu regne ud, at en del personer vil være enormt skeptiske, da jeg har været "forlovet" før. Derfor har jeg valgt at stille de mennesker, et par ganske simple spørgsmål: Er der forskel på at være 15, og på at være 17, i modenhed? Er der forskel på at sige "vi bliver måske gift en dag, hvis vi når så langt", og på at sige "vi skal giftes den 16. august 2014"? Er der forskel på at være i et langdistanceforhold, og på at bo sammen? For det er de forskelle der er, mellem min tidligere "forlovelse", og den jeg er i nu. Jeg skal giftes, og ikke alene skal jeg giftes, men jeg skal faktisk også giftes med den smukkeste, skønneste mand jeg nogensinde har mødt. Jeg er dybt, dybt forelsket, og helt igennem overbevist om, at han er min eneste ene. Lige siden jeg var en lille pige, har jeg drømt om at møde prinsen på den hvide hest, og blive gift når jeg var 18 år gammel. Og den drøm går i opfyldelse, uanset om jeg har mine facebookvenners accept eller ej.

Jeg vil vågne hver morgen, resten af mit liv, og se ham smile til mig. Og jeg vil elske og ære ham, til døden os skiller. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Og det burde I heller ikke være.

2 kommentarer:

  1. Kæmpe stort tillykke :)... Er glad for at høre du ikke lytter til alle andre, men lytter til dit eget smukke hjerte.

    SvarSlet