mandag den 2. december 2013

change


Jeg græder mig selv i søvn i nat. Har jeg virkelig set sådan ud engang? Fuck. Jeg startede som naboens søde pige som trettenårig, fik så øjnene op for "emo" og blev en værre kiddie, klippede mit lange blonde hår kort og farvede det sort. Øv. Så blev jeg træt af det, fik det lysnet til mørkebrunt og blev lidt mere goth at se på, indtil jeg til sidst bare var nedern, og derfor fik det farvet helt lyst. Jeg var pludselig normal med mit lyse hår, og alt mit dystre tøj blev smidt ud. Så begyndte jeg at blive flippet, synes det var sjovt at have tørklæder bundet om håret og gå i meget løst tøj, og så begyndte min langsomme forvandling til wannabe-hipster. Afklippede levis' shorts, store briller, band t-shirts med frynser, og kunstneriske billeder. Til sidst toppede jeg den af med bar mave, pastelblåt hår og skovmandsskjorter. Så blev det kedeligt, og jeg prøvede at være pæn, men det gik ikke, og så tabte jeg mig 10 kg, så nu går jeg bare i enten for stort tøj, eller tøj fra H&Ms børneafdeling. Bare bukser og striktrøjer. Og mit hår er bare..brunt. Det er dejlig kedeligt.

forkølelsen har ramt mig

Jeg har været så fantastisk produktiv i dag, jeg har både set Gossip Girl og spillet Sims 3, er det ikke vildt?

uldtot

Det her er min kat. Hun er meget lille og meget sød og meget sur. Hun bliver nemt fornærmet og er mega forkælet. Hun sover i min seng og holder mig med selskab når jeg er ensom og ked af det.
Og så er hun en perser, og hun har pels over alt. Og hun savler.

søndag den 1. december 2013

i er for skønne


Så skal december skydes i gang, og ingen sang er bedre til formålet end Coca Colas christmas anthem, Shake Up Christmas. Vidunderlig sang, næsten lige så vidunderlig som JER, mine alt for skønne læsere. Klokken er 13:00, og jeg har allerede fået 400 sidevisninger i dag. I er sindssyge. Er jeg virkelig så interessant? Da jeg startede den her blog fik jeg måske hvis jeg var heldig 500 sidevisninger om måneden, det har I formået at trække op på - hold nu fast - 5.503 sidevisninger i november alene! Det er skørt folkens. Jeg er faktisk ret nysgerrig, hvorfor læser I min blog? Hvad gør den interessant, hvorfor gider I bruge jeres kostbare tid på at læse mine indlæg?

Uanset hvad er I fantastiske. I gør det sjovt at blogge om nedern ting. Og nu kom der lige et rigtig positivt indlæg, men for søren da, det er december! Så nu vil jeg smide mig på sofaen med julefilm og kage, og nyde at jeg ikke skal noget som helst i dag, hallelujah.

december


Hvor er jeg forfærdeligt kreativ.

jeg burde måske...

Gå i seng. Sådan helt seriøst. Men goSupermodel trækker i mig. Det samme gør Gossip Girl. Vil også lægge neglelak. Hvor kommer den her feminine side af mig fra? Og hvorfor kommer den om natten?

morgensol

Min krop sitrer
smelter
under dit bittersøde
blik
dine øjne kæler
for mig
og min hud danser
nøgent
dovent
for dig