Jeg græder mig selv i søvn i nat. Har jeg virkelig set sådan ud engang? Fuck. Jeg startede som naboens søde pige som trettenårig, fik så øjnene op for "emo" og blev en værre kiddie, klippede mit lange blonde hår kort og farvede det sort. Øv. Så blev jeg træt af det, fik det lysnet til mørkebrunt og blev lidt mere goth at se på, indtil jeg til sidst bare var nedern, og derfor fik det farvet helt lyst. Jeg var pludselig normal med mit lyse hår, og alt mit dystre tøj blev smidt ud. Så begyndte jeg at blive flippet, synes det var sjovt at have tørklæder bundet om håret og gå i meget løst tøj, og så begyndte min langsomme forvandling til wannabe-hipster. Afklippede levis' shorts, store briller, band t-shirts med frynser, og kunstneriske billeder. Til sidst toppede jeg den af med bar mave, pastelblåt hår og skovmandsskjorter. Så blev det kedeligt, og jeg prøvede at være pæn, men det gik ikke, og så tabte jeg mig 10 kg, så nu går jeg bare i enten for stort tøj, eller tøj fra H&Ms børneafdeling. Bare bukser og striktrøjer. Og mit hår er bare..brunt. Det er dejlig kedeligt.
.jpg)