idiot lvl 9000

Jeg har lige fået at vide, at kommunen fjerner børn hvis man som forældre ikke skærmer dem fra alt der er farligt. Jeg påpeger så at det er farligt at spille fodbold og cykle i skole, så det virker absurd at man skal skærme sine børn fra alt der er farligt. Og så får jeg atter at vide at hvis man ikke skærmer sine børn fra alt farligt, så bliver de fjernet. Konklusion: Lad være med at lade dine børn forlade deres seng, nogensinde. De bliver tvangsfjernet.

tilfreds

I dag var en god dag.

@frksortseer

"bare det var mig der blev voldtaget"

Nogle af jer kender måske den ovenstående video i forvejen, men hvis I ikke gør, så gør jer selv den tjeneste at starte med at se den, før I læser videre.

MetroXpress (ja ja, pålidelig kilde, ikke?) har i dag skrevet en artikel om en 30årig læreinde, der undgår fængselsstraf på trods af, at hun har misbrugt en 15årig dreng seksuelt. Drengen udtaler selv, at han føler sig dybt traumatiseret, på trods af at han i starten af "forholdet" angiveligt var forelsket i hende. Efter 5 måneder begyndte de at dyrke sex, ofte og ubeskyttet. Det startede med at hun kyssede ham. Han kyssede tilbage. Kvinden er nu blevet idømt 2 års betinget fængsel, 250 timers samfundstjeneste, og skal betale 1000 kr. i erstatning.

Det er ikke problemet (om end det faktisk er et problem, men det er en anden snak). Problemet er kommentarsporet, der - som altid - går helt skævt. Lad mig give jer et kort uddrag:

• "Hvorfor havde jeg ikke sådan en lærer?"
• "Det er sgu da den 15årige der har misbrugt sin lærer."
• "Hun skulle have haft en medalje?"
• "Tror nu næppe han har lagt og råbt og skreget efter hjælp, tror han har haft det for fedt."
• "Skal der alligevel ikke bare lidt til før man kan få den op og stå?"
• "Det er jo ikke misbrug når han selv har indvilget i det."
• "Han har jo nydt hvert sekund af det."
• "Det er da næsten enhver 15-16årig knægts drøm."
• "Verdens heldigste elev."
• "Den dreng er jo idiot."

Sæt nu de kommentarer i relief med videoen du lige har set. Det er skræmmende, har jeg ret? Måske har drengen nydt det. Det ved vi ikke. Jeg vælger at stole på hans ord, når han siger, at han er dybt traumatiseret - at være mistroisk blot fordi han er en dreng, det er simpelthen for lavt. Hvis det havde været en 15årig pige, der havde haft sex 50 gange med en 30årig mand der tilmed var hendes lærer, og hun derefter havde sagt at hun var dybt traumatiseret, havde folk krævet at manden blev kastereret. Ingen havde sagt "gid det var mig" eller "hun har da misbrugt ham". Ikke en eneste, og lur mig om ikke manden havde fået en betydeligt større straf.

Et overgreb behøver ikke kun være fysisk - det kan også være psykisk. Når man er så ung er man meget modtagelig overfor manipulation. Specielt fra en voksen som man stoler på. Det er magtmisbrug af første klasse, og hvordan folk er ude af stand til at anerkende det, det forekommer mig svært besynderligt. Jeg føler den dybeste sympati for offeret - drengen. For han er et offer. Fem måneder er mere end rigelig tid til at hun kan plante en idé i hans hoved om, at det er helt okay det hun gør. Men det gør det altså ikke okay. Og man kan sagtens tro at det er helt normalt, og først bagefter indse at det er helt forkert - uanset om det så er sket 2 eller 50 gange. Det gør det ikke mindre traumatiserende. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jo flere gange det er sket, jo mere traumatiserende er det.

Jeg er ikke en dreng. Jeg er en pige. Selv om jeg bliver udsat for victimblaming, så er der også en meget stor andel der kæmper min sag, og anerkender mig som offer. Den beskyttelse har drenge ikke. Der er ikke nogen der kæmper deres sag. Der er ikke nogen der taler for dem. Der er ikke nogen der anerkender dem - og det gør ondt dybt ind i hjertet på mig. For et overgreb gør ondt. Et overgreb er traumatiserende. Hvad end det er fysisk eller psykisk. Men at man bagefter skal slås med den slags stigmatisering, så ekstreme overbevisninger om, at man ikke kan blive voldtaget, det er som at hælde 15 liter saltsyre i et allerede åbent sår.

høj bølgegang

Af og til går bølgerne højt på internettet, specielt når man debatterer. Man kan komme til at gå ind i en debat man ikke burde gå ind i, på grund af ens følelsesmæssige tilknytning, og man kan blive ked af det, frustreret, vred og ligefrem rasende. Jeg har før meldt mig ud af en debatgruppe, fordi jeg simpelthen var klar til at sætte mig ned på gulvet, råbe og skrige og tudbrøle af frustration. Det er faktisk meget unormalt for mig. Jeg er meget sagligt anlagt, og lader sjældent mine følelser tage overhånd, men jeg har også en stor retfærdighedsfølelse fordi jeg er særligt sensitiv - og det kan godt være svært, når man befinder sig på internettet, hvor en stor del uretfærdighed ofte finder sted. Det er i hvert fald min oplevelse.

jeg er seriøs

Ikke som kvinde, men som menneske - jeg vil gerne tages alvorligt som menneske. Jeg vil gerne respekteres, og jeg vil gerne være en person som folk har lyst til at arbejde sammen med. Jeg vil gerne have, at folk tager det seriøst når jeg laver et stykke arbejde. Hvorfor er det så svært?

some days

Modvind på cykelstien, modvind på internettet, modvind i tankerne.

misforstået empowerment

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at jeg er petite. Jeg har skrevet sure opstød om det før. Jeg er lav, har små bryster, smal talje og hofter, korte ben, og så er jeg utroligt tynd. Tændstikstynd, som nogle vil kalde det, hvorend nedsættende det er. Bortset fra højden, så ligner jeg modellerne på catwalken - det er ikke noget jeg efterlever, det er bare sådan jeg ser ud. Og så vejer jeg desuden præcis hvad jeg skal. Jeg fylder ikke så meget, og bruger størrelse XXS i tøj. Over årene har jeg vænnet mig til at folk siger "spis noget mere, du kunne godt bruge et par ekstra kilo", "ej hvor er du tynd!", "har du anoreksi?" og andre irriterende udtalelser. Folk vil gerne prøve at løfte mig, holder om mine håndled, lår og overarme, og andre ting der faktisk overskrider min privatsfære. Ting der ville være enormt upassende at gøre ved en person der var normalvægtig, eller overvægtig. Det er faktisk bodyshaming i sin fineste form. Til det kommer problemerne med at finde tøj, som ofte har presset mig ind i børneafdelingen i H&M, hvilket jeg selv finder meget nedværdigende. Men det er jo hvad det er - det er mine kår, og på trods af alt det, er jeg rigtig glad for min krop, og for at være petite. Jeg synes jeg er pæn, og så må folk egentlig hviske om spiseforstyrrelser og lignende, alt det de vil bag min ryg. Det er ikke det vi skal snakke om i dag.

Jeg har fulgt 'Empowerment Fabrikken' på facebook i noget tid nu, faktisk siden det startede. De arbejder med empowerment for kvinder, og med at stoppe bodyshaming af store kvinder - de har et budskab om at man skal elske sig selv og holde op med at pille sig selv ned. Det synes jeg er skønt, så selvfølgelig støtter jeg det, selv om jeg ikke falder i den målgruppe. Tidligere i dag dukkede der så en artikel op på min facebookforside, som de havde delt med teksten: "Peter Heydenreich siger: Kvinder er også kvinder værst, og hvis ikke andet, så kan de da altid kommentere hinandens fede ankler, lægge eller hvad ved jeg. Der er altid noget! Det bedes I lade være med. I bedes også tale pænt til jer selv og om jer selv.
Hvis I hele tiden taler nedsættende om jeres 'fede lår' eller 'store bagdel', så skal jeres kæreste nok også til sidst synes, at I har ret, og at det er et problem. Empowerment Fabrikken Mica Oh siger:
HØRT! ❤ #stopbodyshaming"

Fedt! Tænkte jeg. Indtil jeg læste overskriften på artiklen. 'Mænd vil ikke have tændstiktynde modeller'. Igen gik det lige ind i hjertet og gjorde ondt, uanset hvor glad jeg i realiteten er for mit udseende. For jeg er tændstiktynd, og det er ikke rart at få at vide, at mænd ikke vil have én. Jeg var selvfølgelig nødt til at læse artiklen, og har udplukket en række citater. Hvis I vil læse det hele kan det gøres hér.

• Der er ingen grund til, at vi skal sidde og se på undervægtige piger vise tøj frem, tøj som på ingen måde kan hænge på almindelige kvinder med almindelige former.
• Det kunne jo godt tænkes, at deres seksuelle præferencer gør, at deres æstetiske opfattelse mere eller mindre bevidst hylder et kvindeideal, som ikke har så meget med noget virkelig kvindeligt at gøre.
• Som modeskaber ville jeg lave noget tøj der kunne understrege alt det dejlige ved det kvindelige. 
• Mænd gider slet ikke de der tynde rær uden former; vi elsker alt det kvinderne har, og som vi ikke har. Vi drømmer om erotiske kvinder med hofter og bryster, bagdele og taljer. 

Av for den. Det var i den grad alt andet end behagelig læsning, og alt andet end empowerment. Jeg føler mig i høj grad pillet ned og gjort uværdig. Jeg er ikke en rigtig kvinde. Jeg er ikke det mænd vil have - jeg er en tynd rær uden former. Jeg har ikke noget med virkelig kvindelighed at gøre. Jeg er ikke en almindelig kvinde, med almindelige former. Jeg er ikke erotisk. Det er sgu ikke sjovt, for at være ærlig. Jeg føler mig ikke specielt 'empowered' lige nu, og det går da stik imod det som netop 'Empowerment Fabrikken' står for? Jeg undrer mig, men jeg ved også godt hvad der er gået galt.

Det skyldes en misforstået opfattelse af empowerment. Empowerment er efterhånden blevet aleneeje for større kvinder. Og et middel til at opnå empowerment, er at sparke opad, på vi der er priviligerede. For ja, på mange områder er man priviligeret når man er tynd - men man får satme også mange hug for det. Netop det som Peter Heydenreich opfordrer til - at holde op med at pille hinanden ned og tale grimt til hinanden som kvinder - gør han selv, og opfordrer derved andre kvinder til at gøre. Bare ikke mod store kvinder - kun mod de små, dem der ikke er rigtige kvinder. Det gør ondt. Store kvinder ved præcis hvor ondt det gør. Så hvorfor er der så mange der gør det? Hvorfor gør Empowerment Fabrikken det, når det går stik imod deres budskab? Hvorfor har vi fuldstændig misforstået hvad 'empowerment' betyder og er? 

Jeg vil i hvert fald gerne vide det. Og jeg håber inderligt at Empowerment Fabrikken trækker deres støtte tilbage til en artikel der så tydeligt bodyshamer petite kvinder, så vi kan få noget rigtig empowerment på agendaen.