tirsdag den 29. september 2015

"bare det var mig der blev voldtaget"


Nogle af jer kender måske den ovenstående video i forvejen, men hvis I ikke gør, så gør jer selv den tjeneste at starte med at se den, før I læser videre.

MetroXpress (ja ja, pålidelig kilde, ikke?) har i dag skrevet en artikel om en 30årig læreinde, der undgår fængselsstraf på trods af, at hun har misbrugt en 15årig dreng seksuelt. Drengen udtaler selv, at han føler sig dybt traumatiseret, på trods af at han i starten af "forholdet" angiveligt var forelsket i hende. Efter 5 måneder begyndte de at dyrke sex, ofte og ubeskyttet. Det startede med at hun kyssede ham. Han kyssede tilbage. Kvinden er nu blevet idømt 2 års betinget fængsel, 250 timers samfundstjeneste, og skal betale 1000 kr. i erstatning.

Det er ikke problemet (om end det faktisk er et problem, men det er en anden snak). Problemet er kommentarsporet, der - som altid - går helt skævt. Lad mig give jer et kort uddrag:

  • "Hvorfor havde jeg ikke sådan en lærer?"
  • "Det er sgu da den 15årige der har misbrugt sin lærer."
  • "Hun skulle have haft en medalje?"
  • "Tror nu næppe han har lagt og råbt og skreget efter hjælp, tror han har haft det for fedt."
  • "Skal der alligevel ikke bare lidt til før man kan få den op og stå?"
  • "Det er jo ikke misbrug når han selv har indvilget i det."
  • "Han har jo nydt hvert sekund af det."
  • "Det er da næsten enhver 15-16årig knægts drøm."
  • "Verdens heldigste elev."
  • "Den dreng er jo idiot."

Sæt nu de kommentarer i relief med videoen du lige har set. Det er skræmmende, har jeg ret? Måske har drengen nydt det. Det ved vi ikke. Jeg vælger at stole på hans ord, når han siger, at han er dybt traumatiseret - at være mistroisk blot fordi han er en dreng, det er simpelthen for lavt. Hvis det havde været en 15årig pige, der havde haft sex 50 gange med en 30årig mand der tilmed var hendes lærer, og hun derefter havde sagt at hun var dybt traumatiseret, havde folk krævet at manden blev kastereret. Ingen havde sagt "gid det var mig" eller "hun har da misbrugt ham". Ikke en eneste, og lur mig om ikke manden havde fået en betydeligt større straf.

Et overgreb behøver ikke kun være fysisk - det kan også være psykisk. Når man er så ung er man meget modtagelig overfor manipulation. Specielt fra en voksen som man stoler på. Det er magtmisbrug af første klasse, og hvordan folk er ude af stand til at anerkende det, det forekommer mig svært besynderligt. Jeg føler den dybeste sympati for offeret - drengen. For han er et offer. Fem måneder er mere end rigelig tid til at hun kan plante en idé i hans hoved om, at det er helt okay det hun gør. Men det gør det altså ikke okay. Og man kan sagtens tro at det er helt normalt, og først bagefter indse at det er helt forkert - uanset om det så er sket 2 eller 50 gange. Det gør det ikke mindre traumatiserende. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jo flere gange det er sket, jo mere traumatiserende er det.

Jeg er ikke en dreng. Jeg er en pige. Selv om jeg bliver udsat for victimblaming, så er der også en meget stor andel der kæmper min sag, og anerkender mig som offer. Den beskyttelse har drenge ikke. Der er ikke nogen der kæmper deres sag. Der er ikke nogen der taler for dem. Der er ikke nogen der anerkender dem - og det gør ondt dybt ind i hjertet på mig. For et overgreb gør ondt. Et overgreb er traumatiserende. Hvad end det er fysisk eller psykisk. Men at man bagefter skal slås med den slags stigmatisering, ekstreme overbevisninger om, at man ikke kan blive voldtaget, det er som at hælde 15 liter saltsyre i et allerede åbent sår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar