onsdag den 24. juli 2013

jeg er forelsket i dig

Jeg er
helt igennem
uden tvivl
vanvittigt
sindsygt
uendeligt
forelsket
i dig
Du gør mig
rundt på gulvet
og forvirret
og jeg elsker det
Dit smil
lyser alting op
redder mit liv
hver gang
det er som
at se solen stå op
efter
en vinternat
blændende smukt
og fuldt af håb
Alle dine
detaljer
som jeg fortaber mig i
er med til
at skabe
en idé om at du
nok
er det mest perfekte
fejlfrie menneske
jeg nogensinde har kendt
Dine skæve tænder
som jeg
har vænnet mig til
og nu
elsker
fordi de
flygtigt
og sart
i en yndefuld gestus
af lyst
danser over min hud
og dit skæg
på din overlæbe der
spreder sig
over dine kinder
din hage
din kæbe
det er blødt
og dufter af dig, og lidt af mig
når vi ligger tæt
og er trætte
efter en lang tur
på vores eget
personlige
flyvende tæppe
Dine øjne
der viser mig
at der er så meget
mere i verden
og i dig
end hvad jeg lige kan se
de er så
fantastisk
grønne
den flotteste
grønne
farve
jeg nogensinde har set
og den lille
brune
plet
der altid
tager pusten fra mig
fordi den er
så lille
og så perfekt
og så
tilfældigt placeret
Dine impulsive
men samtidigt tilbageholdende
fristende
intense læber
der danser
over alt
der er bare den mindste
smule
sårbart
følsomt
får det til at bukke under
bugne af fryd og velbehag
Dine blussende kinder
der klodset
og uregerligt
viser mig hvad du tænker på
når dine

bløde hænder
strejfer mig
Jeg kan mærke
alle de små ting
du gør
når vi ligger tæt
jeg kan mærke
måden du trækker vejret

dybt
holder det kort
puster ud
som om du forsøger
at genvinde balancen
eller din fornuft
og jeg kan mærke
dit hjerte der slår
det eneste ved dig
der har en fejl
og så er det
endda en fejl
der gør dig lige det smukkere
og lige det farligere
at elske
og jeg kan høre den
fejlen
i dit hjerteslag
det lyder som
bølger
der kysser strandkanten farvel
den konfuse luft
i en konkylie
og andre ting
der minder mig om havet
Og hvis vi virkelig
skal tage fat
på de små ting
der gør dig

ufatteligt
perfekt
så skal din latter
nævnes
for det er så sjældent at jeg
får lov til at høre din uskyldige
spontane
fantastiske latter
at når jeg hører den
kan jeg ikke andet
end at blive lykkelig
føle mig
heldig
og
jeg føler mig
også heldig
når jeg drukner i dine
arme
mens jeg sover
jeg drukner i dine arme
og i din duft
og din varme
og jeg er den heldigste pige i verden
fordi jeg ser
dig
alle dine små ting, alle dine detaljer
og fordi jeg er
helt igennem
uden tvivl
vanvittigt
sindsygt
uendeligt
forelsket
i dig

1 kommentar: