Og du ligger der
træt
slap
færdig
med ansigtet bortvendt
og fregner hoppende
på din nøgne hud
Du brænder
og trækker vejret
og brænder
mig
og dig selv
og jeg husker
hvorfor
Du brænder
fordi jeg husker
og minder dig om
hvorfor
du er her
og hvorfor
du ikke burde være her
Og du brænder
hende
og mig
og dig selv
med grådig
altopslugende ild
omfavnet af et minde
om bedre tider
og troskab
og venskab
og andre skabe
Og jeg kan huske
dengang jeg huskede
hvem du var
og hvem jeg var
og hvad vi gjorde
hvem vi var sammen
Det brænder
du brænder
vi brænder
sammen
JAJAJAJJAJA YESSSS YVURIOV OG ALT MULIGT ANDET GODT, JEG SKAL NOK MÅSKE HØJST SANDSYNLIGT PÅ FUCKING ROSKILDE, JAJAJJAJA EUFVHVYBISUDCO AHHHHHH. MIN MOR ER DEN BEDSTE MOR I HELE VERDEN OMG AHAHA JAAA.
NorthSide Festival er udsolgt. Jeg skulle købe min billet i dag, og det er udsolgt. UDSOLGT fucking. ALLE mine yndlingsbands kommer. ALLE. Og det er FUCKING UDSOLGT.
Jeg kan lige så godt kaste mig ud i det: For to år siden tog min bedste ven sit eget liv. For to år siden døde en af de personer der har haft størst indflydelse på hvem jeg er blevet i dag. Og fuck, hvor gør det ondt. På de to år, er der ikke gået en dag, hvor han ikke har været i mine tanker. Der er ikke gået en uge hvor jeg ikke har savnet ham, og der er ikke gået en måned hvor jeg ikke har spurgt mig selv, om jeg kunne have reddet ham. Hver gang hans spøgelse går gennem mine tanker, springer tårerne frem i mine øjne, som var det i går jeg fik at vide, at han havde forladt mig. Jeg er stadig vred, skuffet og ked af det, efter to år. Jeg græder stadig, og jeg bebrejder stadig mig selv.
Men i dag, årsdagen, er den dag jeg husker ham. Den dag han hele tiden er i mine tanker, den dag der er dedikeret til ham, og til alt det han lærte mig, alt det han viste mig. Han lærte mig hvor vigtigt det er at fortælle folk at jeg elsker dem. Han lærte mig at jeg aldrig ved hvornår det er slut. Han lærte mig at selvmord ikke er en løsning på problemerne. Han lærte mig hvad konsekvenserne af et selvmord er. Han lærte mig, at nogen gange kan jeg bare ikke gøre noget, og det er også okay. Han viste mig hvor smukt livet kan være, hvis jeg bare tillader mig selv at se det sådan. Han viste mig hvad glæde og tillid betyder, han viste mig hvad en sand ven er. Han viste mig, at jeg ikke behøver være vred hele tiden, selv om verden er modbydelig. Han viste mig at jeg godt kan sætte pris på de små ting i livet, selv om jeg er ked af det. Han viste mig hvad kærlighed består af, han viste mig at jeg er god nok præcis som jeg er, og ingen skal få mig til at tro noget andet.
Han var det smukkeste, klogeste, mest vidunderlige menneske jeg nogensinde har mødt. Han var livsbekræftende, han var alt det jeg gerne ville være. Men han havde sine dårlige dage, og til sidst tog de overhånd. Det vigtigste han gjorde for mig, var netop det. Han fik mig til at forstå, at jeg altid har noget at kæmpe for, at jeg aldrig må give op. Han gjorde mig bevidst om, at selvmord ikke slutter ved en selv - det fortsætter hos personerne omkring en, rammer dem og påvirker dem. Han er skyld i, at jeg er i live i dag, at jeg kæmper og aldrig giver op. Han lærte mig det vigtigste jeg nogensinde har lært: At livet er en gave, folk omkring mig er en gave, og jeg må aldrig, aldrig, tage det eller dem for givet. At jeg er nødt til at kæmpe videre, og at jeg altid har noget at kæmpe for. Han er skyld i, at jeg trækker vejret i dag, og jeg står evigt i gæld til ham.
Jeg håber du har det godt hvor du er nu. Du ved godt jeg ikke tror på Gud, men for din skyld, så håber jeg han findes. Jeg håber du endte op, hvor du gerne ville være, jeg håber du fik svar på dine spørgsmål. Men mest af alt, så håber jeg, at du endelig er lykkelig nu. Jeg elsker dig, Max. Hvil i fred.
Tak far, for dette dejlige billede. Man kan se min store kærlighed for tidlig morgenmad, når jeg har fucking ligget og set serier til langt ud på natten, ganske tydeligt.
Folk der laver lorte jokes om livstruende sygdomme, som aids og kræft.
Racistiske lorteunger der tror de skal fortælle alle andre hvor de hører til.
Hjernedøde høns der skriver "høj, langt platinblond hår, blå øjne, 80D, herre skinny, go/nogo?:)"
13årige snotdumme tøser der flasher deres klamme cutting-sår for opmærksomhed.
"Hot or not?:)" spam med virkelig grimme og kiksede mennesker.
Spassere der beder mig om at poste billeder af mine patter.
Små børn med en iQ på 80, der tror på fucking alt de læser.
Folk der spørger om alt de gør er klamt eller mærkeligt.
Fucking spammere der tror de ejer hele verden, og kan få alle piger de peger på.
Folk der spørger om de er normale fordi de gør dit og dat.
Forfærdelige 12årige drenge der aldrig får fisse, der skriver at kvinder bare skal kneppes.
Folk der stiller provokerende spørgsmål om dyresex, pædofili, osv.
Komplette idioter der spørger om man ikke også synes menstruationssmerter er overvurderet.
Fucking pisunger der laver jokes om kvindeundertrykkelse.
Uvidende snothvalpe der tror de ved alt om politik og hash.
Opmærksomhedskrævende pigebørn der skriver "altså, jeg er vildt smuk og har fed stil osv., men drengene kigger efter mig på gaden, er det fordi jeg er grim?:)"
Jeg skal i teateret i aften. Igen. Og se Justine. Det her er snuppet fra teaterets hjemmeside:
"Justine er ny dansk dramatik af Henrik Szklany. I et one-man-show, følger vi personen Jonas og hans krise. Jonas jager den perfekte kærlighed og gennem forestillingen besøger vi hans venner, der lever det ”perfekte” liv, med fast arbejde, børn og voksne liv. Justine er historien om en 30 års krise. Om jagten på den perfekte kærlighed, og hvad skal der blive af MIG?
Justine er den mandlige udgave af Nynnes Dagbog, der udspiller sig gennem et lyrisk univers, der skaber et rum for den mandlige frustration over kærlighedslivet. Fortællingerne leveres gennem et nutidigt og direkte sprog, som en krydsning mellem stand-up, teatermonologer og musiknumre, der konfronterer publikum direkte med livets vanskeligheder i overgangen fra ung til voksen."
Glæder mig faktisk. Er i helt godt humør og alting. Hm.
Hvis jeg vil være filminstruktør skal jeg være filminstruktør, din gamle, forhutlede nar. Og så er jeg altså pisse ligeglad med om vi mangler filminstruktører eller ej. Ugh.
Og det hele
føles som en løgn
du føles som en løgn
natten og dagen
føles som en løgn
og jeg ved det er sandt
at det er løgn
at det er sandt
og det er sådan du snakker
det er sådan noget du siger
og du kan ikke engang selv
høre
hvor lidt mening
du giver
Har været i byen med min kæreste og nogle venner. Vi har drukket øl og danset til det fedeste band, Khoncept. Nu er jeg på vej hjem med toget. Og fuck hvor hader jeg alle mennesker der kører med toget om natten. Især gamle, fulde mænd. Og togkontrolløre. Fuck nu af, tak, og lad mig nyde min tur hjem med ondt i fødderne.
Og jeg skal også tidligt op i morgen, fucking fuck.
Jeg har lige set det mest bizarre, mest uhyggelige, mest surrealistiske og mest inspirerende teaterstykke. Det bevægede mig helt ind i sjælen. Og så står min kæreste bagefter og spørger hvad det handlede om.
Plakaten til sæsonafslutningen på sæson 7 af Doctor Who er blevet offentliggjort. Afsnittet hedder 'The Name of The Doctor', og forfatteren er Steven Moffat. Jeg vil ikke vide det, jeg er ikke klar! Fucking Moffat, fucking fredag, fuck.
...i det mindste er min pakke fra ASOS kommet. Jeg vil hjem.
Den her fredag kan officielt ikke blive værre. Sådan helt seriøst. Fuck hvor er jeg sur. Guess what? Jeg har fundet den FEDESTE genetiske mutation, nogensinde. Det hedder Alexandria's Genesis. Det indebærer at man fødes med blå eller grå øjne, der efter et halvt år får et lilla skær. I puberteten får øjnene en dyb lilla farve. Det er jo cool nok. Fucking cool, faktisk. Men OVEN I dette, så får man ingen kropsbehåring, andet end på hovedet, ørerne, næsen, øjenbryn og øjenvipper. Hvilket betyder, dadadaaaa, NO PUBIC HAIR. Og så får man vildt lækker bleg hud der ikke kan blive solbrændt, man lever længere, OG MAN FÅR IKKE MENSTRUATION. Og jeg har det fucking ikke. Og det værste er, at lortet er fucking opdigtet til en fucking fan fiction (obviously). Fucking fuck.
Det er fredag. Sådan en dag hvor man er glad og frisk, for nu er der weekend om lidt, og så kan man slappe af. Medmindre man er mig, selvfølgelig, så er man sur og i dårligt humør. Som enhver anden dag. Og bare lige for at skabe den rette fredagsstemning, får I her en liste over alt det lort jeg kan komme i tanke om:
Jeg glemte at tage min p-pille til morgen
Jeg er nødt til at tage fucking hjem i aften for at tage den
Jeg skulle have sovet hos min kæreste
Jeg skulle have hygget til Scenoskop Teaterfestival med de andre frivillige
Jeg har officielt ødelagt min p-pille rytme
Jeg hader vejret
Jeg aner ikke hvilken poetry slam jeg skal optræde med på søndag
Jeg sov af helvede til i nat
Jeg er uinspireret
Jeg har et kæmpe behov for at færdiggøre det digt jeg begyndte på i morges
Af og til sætter jeg mig ned, trækker vejret dybt, og tænker tilbage. De første ti skoleår af mit liv, er det jeg tænker tilbage på. Hvorfor ved jeg ikke. Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Måske er det den følelse jeg får, det lille stik der går gennem hjertet. Den nostalgiske følelse af ikke at høre til nogen steder, ikke at høre hjemme. Jeg drikker en kop halvkold kaffe, og kigger på gamle billeder, med et sug i maven. Mest fra niende klasse. Det sidste år, det år jeg for alvor begyndte at længes mod noget større. Det år min sjæl begyndte at trække mig ud af den lille by, op op og afsted. Langt væk. Jeg kigger på klassebilledet, jeg er der ikke. De ser så glade ud, en hel klasse, et sammenhold. Jeg ved, at jeg ville have været malplaceret i billedet. De havde streget mig ud, eller ønsket mig væk. Jeg kom ikke. Jeg var ude og smage på den store verden. Billederne fra København er også tomme for mig. Jeg var ikke med. Jeg var ude og smage på den store verden. Og jeg er glad for det, nu. At jeg ikke er med på billederne. Det er som om jeg aldrig var en del af deres verden, af deres virkelighed. Det er som om jeg aldrig har eksisteret, og jeg aldrig har kendt dem. Og det gør mig glad. En bittersød, nostalgisk glæde, i de dybeste kroge af min knoklede bevidsthed.
Min dansklærer
siger
at hun er etnisk
dansker
pæredansk
dansk land
rødt på hvidt
med æblemost
og hundelort
og det gør mig
deprimeret
så jeg tager
en
lykkepille
en dansk lykkepille
der booster mit
ikke-eksisterende selvværd
og min
danskhed
for danske mennesker
er de mest triste mennesker
i verden
så vi
overdoserer på
piller
og æblekage
og alkohol
der kan dræbe
vores
aldrig færdigudviklede lever
og føler os meget
danske
og er vi ikke danske?
I dette danske
land
hvor børn har sex
i stedet for at lege
hvor 12årige ved hvad
et blowjob er
og de føler sig
så danske
som man overhovedet
kan føle sig
og hold kæft
hvor er de yndige
de 14årige piger
der sulter
sig selv
pakker sig ind i makeup
og lader deres liv
dryppe fra
deres håndled
hver aften
hvor er de yndige
i dette yndige
danske
land
og det officielle sprog
i det danske land
er dansk
og hold op
hvor er dansk
flot
rød
grød
med fløde
hold op
hvor er det
dansk
er det ikke dansk?
Og danske mænd
bliver
75,65 år
fordi de er danske
og i det danske land
er vi
stærke
vikinger
og vi er stolte
af at have plyndret
og voldtaget
og hold kæft hvor
gør vi det stadig
og hvor er vi lykkelige
her i det danske land
med vores penge
og lykkepiller
og fucking æblemost
og det er
så
dansk
og i det danske land
er vi glade
og lykkelige
og vi må kun
være danske
vi skal være
så danske
som en dansker
kan være
og bliver man pæredansk
af at spise
pærer
når nu danskere
drikker æblemost?
Nej
du er født
pæredansk
du går i kirke
og ser rødt
og hvidt
og så
er du dansk
lige så dansk
som dannebrog
og æblekage om sommeren
den sommer
der er bygget af druknede rosenblade
røde og hvide
rosenblade
her i det danske land
og hvor har vi det dansk
her i al danskheden
med velfærd
og lykke
og psykologer
og folkeskoler
der tager røven på os
danskere
halvvejs fjerner vores børn
fordi skolen
laver en fejl
og vi har velfærd
ja det har vi da
spis nogle lykkepiller
se hvor meget velfærd vi har
er du da ikke dansk
kan du da ikke se
velfærden
omkring os?
Du har
æblekage og æblemost og du er pæredansk
så vær nu
glad
og hvis du ikke er det
så har vi nogle flere
piller
danske piller
som du kan spise
og til sidst
skal du nok blive glad
for her i det danske land
er vi glade
med vores velfærd og hundelort
vi er det lykkeligste
mest deprimerede folkefærd
i verden
os danskere
og er det ikke bare typisk dansk?
