skræmt fra vid og sans

Nu har jeg befærdet mig i den veganske verden i noget tid. For mig fremstår det som, at en række personer bliver påvirket af veganismen i en sådan grad, at de udvikler en decideret apati for mennesker. Jeg synes det er uhyggeligt, og det afskrækker mig - og sikkert også mange andre mennesker - fra at blive, være og kalde mig veganer. For når man støder på den slags veganere, så giver det pludselig lidt mere mening, at veganere har så dårligt et rygte.

I går var der en chauffør der kørte galt i sin lastbil. Han var ved at fragte grise til slagtning, og desværre døde mange af grisene. Chaufføren kom heldigvis ikke slemt til skade. Og ja, det er da dybt tragisk at grisene døde. Det er dybt tragisk at grisene er en del af en modbydelig industri. Men. Den kommentar der er skyld i dette blogindlæg, var simpelthen for absurd.

"Chaufføren skal nakkeskydes."

Da jeg så efterfølgende spurgte kommentarens ejermand hvorfor det er bedre at nakkeskyde en mand end at nakkeskyde en gris, og hvordan det gjorde hende bedre end den industri hun tydeligvis er modstander af, svarede hun bare at hun ikke behøvede at føle sig bedre, hvis bare hun gjorde hvad der var retfærdigt, og at eftersom manden nok var skyld i flere tusinde dyrs død ville hun fryde sig over at se ham blive slået ihjel.

Seriøst? I hvilket univers løser man vold med mere vold? I hvilket univers er løsningen på aflivning af dyr, aflivning af mennesker?

trøstespisning

Jeg forsøger i denne uge at få styr på markedsføringen af min bog, skrive SSO i dansk og arrangere alt det praktiske ved at flytte hjemmefra på samme tid. Hvilket betyder at jeg nu er nødt til at trøstespise, før jeg stresser mig selv ihjel. Mit liv er et fucking cirkus.

hvor har frøken sortseer været?

Den skarpe læser vil observere, at det sidste udbrud fra frøken Sortseer kom tilbage i juni. Den endnu skarpere læser vil observere, at jeg kort efter postede dette billede:

På daværende tidspunkt var det noget af det mest nøjagtige jeg havde læst i lang tid. Man kan vel kalde det en identitetskrise. Jeg vidste ikke længere, om jeg ville være frøken Sortseer, eller om jeg bare ville være Marie. Jeg havde næsten lige fået en ny kæreste, det var ved at blive seriøst og i takt med at jeg lærte ham at kende, begyndte jeg at reflektere over, hvem jeg gerne ville være - simpelthen fordi jeg syntes han var sådan et fantastisk menneske. Jeg havde brug for at lade bloggen være. Jeg havde brug for at ligge frøken Sortseer væk, og finde ud af, hvem jeg var uden hende. Om jeg var bedre uden hende. 

Jeg ved ikke om jeg er et bedre menneske nu, end jeg var for et halvt år siden. Men jeg har ændret mig. Jeg har lært en masse om mig selv, jeg har åbnet op for nogle problemer jeg ikke vidste jeg havde, og fået mulighed for at arbejde mere med mig selv. Det er pisse hårdt, men også rart på en mærkelig måde. Jeg er slet ikke færdig med min rejse mod at finde mig selv. Men på det sidste har jeg haft en voksende trang til at blogge, når der er sket et eller andet lort. Og i dag, efter episoden med postmanden, så gjorde jeg det bare. Det føltes naturligt. Frøken Sortseer er en del af min identitet, og selv om det måske på en måde har været behageligt ikke at være en sortseer i et halvt års tid, så er jeg kommet til den konklusion, at det jo ikke er fordi jeg som sådan ikke kan leve uden at dyrke negativitet. Det jeg godt kan lide ved at være frøken Sortseer, er den humoristiske tilgang til de irriterende ting der sker i hverdagen. Selvironien og evnen til at grine af sig selv. Det er dét frøken Sortseer er. Hun er en del af livet jeg i mange år undertrykte, og som jeg til sidst begyndte at tage pis på. Og nu er hun bare..en del af mig. Det har hun jo også været det sidste halve år, hun har bare været gemt væk. Men nu skal hun have et sted at bo igen, og det bliver bloggen.

Frøken Sortseer er tilbage!

OMG

30 fucking dage til Roskilde Festival, guys!!!!!

almost done

Nu er jeg næsten færdig med matematik, og jeg har kun én ting at sige:

panik

Spørg mig om jeg er fucking klar til mundtlig matematik i morgen klokken 13:27.

forbandede synopsis

Hvorfor skriver den ikke sig selv? Gider ikke mere nu.

digtsamling

Nu har jeg indsendt mit første uopfordrede manuskript, digtsamlingen 'Noget Ukendt', til et forlag.



Så nu må de gerne svare.

forsvunden sortseer

Alt er bare så pisse fedt. Mit liv er så pisse fedt. Jeg går rundt og smiler til folk, er glad, synger, danser.. Hvad fanden er der sket med mig?

mere lort

Sex får jeg heller ikke noget af. Lorteliv.

ensompige1234

Jeg har virkelig brug for en kæreste, eller en date, eller et eller andet spændende. Jeg er træt af fredage med meningsløs druk, eller at sidde alene med en bøtte is og se dårlige film. Jeg mener det faktisk nu..

HALLELUJAH

DER ER KUN 100 DAGE TIL ROSKILDE FESTIVAL!

fucking søndag

Jeg skal skrive danskaflevering, og jeg har virkelig ikke lyst. Hvad med Gossip Girl og (ENDELIG) is med cookie dough? Måske noget kage? Frysepizza?

følelsesrod

Hvorfor falder jeg altid for folk, der aldrig kommer til at falde for mig?

teenage dream

Og pludselig; håb.

wow

Bloggen runder snart 30.000 sidevisninger. Jeg er sådan helt..glad.

be my valentine (!!!)

dumme weekend

I øjeblikket arbejder jeg på at blive et bedre menneske. Det lyder skørt, ja, men det handler egentlig mest om min hverdag - at få nogen bedre vaner, og generelt bare blive mere overskuds-agtig. Det går fint, sådan cirka indtil weekenden, hvor jeg igen slår mig løs med alkohol og sex og min livshistorie til tilfældige mennesker i en bar, hjem klokken 6 om morgenen og latterlige tømmermænd til langt ud på søndagen.

Jeg er derfor kommet til konklusionen, at jeg må stoppe med at drikke. Eller..jeg kunne også bare se om det hjælper at kigge på flere inspirerende billeder.... Satser på dét.

kærester i bussen

maybe....

Skal jeg lave en modeblog eller hvad? Er det det jeg skal, hva'? Så jeg kan være helt....kikset og fashion-agtig, sådan her: