mandag den 2. november 2015

videnskaben bag abort: 12 uger

Nu får vi lige lidt videnskab på banen, angående abort - bare så der ikke er nogen tvivl.

Lad os lige få lidt basic viden på plads: I vores hjerne, helt konkret i præfrontal cortex (eller pandelappen, som det også kaldes) forefindes der det vi kalder von economo neuroner. Disse kaldes også spindlerneuroner. De forkortes til VENs. Forskning påviser, at VENs er det der giver os kompleks bevidsthed og sociale færdigheder. Altså, er det VENs der gør os til det vi er - tænkende individer (hvis man altså tænker at kompleks bevidsthed er det der gør os til tænkende individer - det gør jeg). Så har vi det på plads.

Hold nu fast, for nu bliver det spændende. Et fosters præfrontale cortex begynder først rigtigt at udvikle sig ved uge 16. Det er altså først efter 16 uger, at fosteret begynder at udvikle VENs - bevidsthed. Så medmindre man mener at et bankende hjerte er lig med bevidsthed (hvilket rent medicinsk er en lidt fjollet anskuelse) så er et foster altså først et barn efter 16 uger - teknisk set først efter 24 uger, da det først er der fosteret har en chance for at overleve uden for livmoderen, men hvem går op i det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar