Det er lang tid siden jeg har skrevet hvad jeg virkelig føler, herinde. Hvad jeg virkelig tænker, hvad der går mig på og hvad der løber gennem mit hoved. Sandheden er, at jeg er skrækslagen. Fuldstændigt. Omkring at blive gift. Det er et enormt skridt, og hvordan kan jeg forudsige om vi er sammen om 20 år? Det er dét. Det kan jeg ikke, og det skræmmer mig fra vid og sans. Men når jeg ligger i hans arme om aftenen, og kigger ham dybt i øjnene, så kan jeg mærke hvor rigtigt det føles. Når folk så siger, at det er alt for tidligt, og det ender i skilsmisse, og hvad fanden folk ellers siger..sådan helt ærligt? Det hjælper ikke. Jeg vidste fra starten at vi ville få modstand, men nu er jeg faktisk allerede ved at blive pænt træt af det. Så, sådan helt ærligt? Fuck jer alle sammen, der ikke tror på det.
Jeg skal nok invitere jer til vores guldbryllup.
Jeg skal nok invitere jer til vores guldbryllup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar