perspektiv

De så
på hende
hver og én
og
smilede
et overbærende
men stadig
irritabelt smil
i deres øjne
var hun blot
endnu en
patetisk
småskør
ung kvinde
der var træt
af livet
men forsøgte
at holde fast
alligevel
Og hun så
på sig selv
med et
opgivende blik
sukkede
tungt
mens hendes øjne
gled over
hendes skikkelse
i spejlet
en lille
pige
med fladt hår
store fødder
og et sind
der fyldte for meget
til at det
kunne være
inde bag hjernens
tilsyneladende
fire vægge
Men en dag
kom han
og han så
virkelig så
på hende
med øjne
der afklædte hendes sjæl
trak gardinerne
til hendes sind
fra
åbnede verden
og åbnede hendes øjne
for øjnene af hende
han var
tålmodig
elskende
betingelsesløs
ville blot
elskes tilbage
med samme intensitet
som han elskede hende
og pludselig
faldt brikkerne på plads
hendes sind
og hjerte
der fyldte for meget
kunne bruges
hun gav ham
alt hun var
og han tog imod
og da hendes sind
til sidst
var tømt
for overflod
og hun var ladt tilbage
med en blid
tankestrøm
var hun ikke længere
træt
eller patetisk
hun var ikke skør
eller lille
hun var
hun var en sjæl
et sind
et hjerte
der strakte sig langt
ud over
de fire vægge
og dét
var nøjagtig dét
der gjorde hende smuk
energisk
lykkelig
og hele besværdet værd