Fynbus har i særdeleshed ramt bunden nu. Det er oplevelser som dette der gør mig utroligt frustreret over, at jeg først må tage kørekort om et år.
Jeg ankommer til stoppestedet Æblehaven i Faaborg klokken 16:11, hvorfra jeg skal med 920 mod Nyborg klokken 16:16. Jeg sidder her og venter i bidende vind, til klokken er 16:30, hvor jeg ringer til Fynbus trafikinformation, for at høre, hvor bussen bliver af. Jeg fortæller manden jeg snakker med, at jeg har siddet her siden 16:11 og ventet på bus 920 mod Nyborg, og om han kan fortælle mig hvor den bliver af. Han siger at den er kørt 16:13, og nu er ved Faaborg Gymnasium, så den bør være ved mit stoppested snart. Jeg siger tak og lægger på.
Ved nærmere undersøgelse finder jeg ud af, at bus 920 slet ikke skal forbi Gymnasiet, og jeg føler mig godt og grundigt trådt på og misinformeret - specielt fordi jeg bliver siddende i 15 minutter endnu, og der STADIG ikke kommer nogen bus. Jeg ender så med at tage bus 141 mod Odense klokken 16:56, for at kunne slippe med at være kun en halv time forsinket, i stedet for en time, som jeg ville være hvis jeg var blevet siddende og havde ventet på den næste bus 920 - som jeg desuden ikke anede om ville komme denne gang. Og hvis jeg var blevet siddende, havde jeg nok også tilraget mig yderligere kulde til en forkølelse, med de elendige forhold for stoppesteder Fynbus lægger for dagen.
Undskyld mig, men hvad er det for noget, og hvordan kan det lade sig gøre? Enten er bussen ikke kommet, eller også er den kørt mere end fire minutter før den skulle, og det er kraftedme for dårligt. Hvordan kan jeg sørge for at det her ikke sker igen - skal jeg bare møde op ved stoppestedet 20 minutter i forvejen for en sikkerheds skyld? Altså hvad fuck.
Jeg er dybt chokeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar