lørdag den 21. december 2013

åh, dobbeltmorale

Jeg vågner op til en fucking hetz på facebook. Nogen mennesker er simpelthen så dumme og ignorante, at deres kommentarer får mine øjne til at bløde. Jeg har haft min last say i diskussionen, for jeg gider ikke prikke mere til bjørnen der sover, men det stopper mig bestemt ikke fra at skrive om det på min blog, for hold kæft hvor er jeg bare sur.

Vi snakker om en facebookside, der hedder "forbyd minkavl nu". Og jo, klart, jeg går ikke ind for minkavl. Det er unaturligt. Jeg går ikke ind for at dyr skal slås ihjel for deres pels. Jeg går ikke ind for at dyr skal flås og efterlades til at bløde ihjel, eller at de skal mishandles eller holdes i små bure hele deres liv. Men jeg går ind for pels, lige så vel som jeg går ind for bøfferne på Jensens Bøfhus, for i mine øjne er det fandme det samme.


Dette billede blev lagt op, med teksten: Anima har gennem flere år dokumenteret den systematiske dyremishandling der ligger bag fældefangst til de Canada Goose jakker der sælges hos Butler/Loftet, men Butler/Loftet svarer blot arrogant "Vi vil fortsat sælge pels i Loftet, så dit materiale har ikke interesse." Fortæl Butler/Loftet hvad du mener om at de fortsat sælger pels fra dyr fanget i grusomme fodfælder. Skriv på deres væg og brug funktionen "Anmeldelser" til at give din mening til kende!

Til dette billede kommer der så kommentarer som "Han sgu skraldes for hud mens han er i live!", "Vi burde lave flæskesvær på hans store vom", "Sådan en ækel mand! Håber han går i en af sine egne fælder!". Jeg er enig i at det ikke er i orden, at mishandle dyr, og slå dem ihjel på bizarre måder for at deres pels skal se 'rigtigt ud'. Men det er fandme heller ikke i orden, at nedværdige et menneske, det er fandme ikke i orden at komme med trusler, det er fandme ikke i orden at torturere mennesker, og det er fandme ikke i orden at slå mennesker ihjel. Uanset hvad de har gjort. Hvornår er dyr blevet mere værd end mennesker?

Min holdning til dyr, er, som den altid har været, at de er under os i fødekæden. IKKE at de er mindre værd, men at de er under os i fødekæden. Og nej, det er sgu ikke det samme. Siden tidernes morgen har vi brugt dyr. Vi har brugt dem til mad, tøj, vi har brugt dem til at overleve. Fordi vi er mere intelligente end dyr, ligger vi over dem i fødekæden. Faktum er, at dyr er mere primitive end os. Der var en kvinde der skrev til mig, at dyr var uskyldige, rene, aldrig ondskabsfulde, og de var fyldt med kærlighed til verden. Hvad fanden er det for noget pis? Dyr er da ikke en hak uskyldige, de slår da andre dyr ihjel for overlevelse, lige så vel som vi slår dyr ihjel for overlevelse? Det er ren logik, at dyr er præcis som os - bare mindre udviklede. De "føler" de samme ting, både kærlighed og had, bare på et langt mere primitivt niveau, hvor det ikke længere kan kaldes følelser, men derimod kaldes instinkt.

Jeg skriver så, at ingen personer i dette forum er den mindste smule bedre end manden selv - jeg synes faktisk de fleste er værre. Dobbeltmorale er en skøn ting, og jeg er i hvert fald glad for min pels. Hvis jeg havde undladt den sidste kommentar, havde jeg undladt den personlige hetz der med det samme falder ind over mig: Jeg er ikke til at redde, uintelligent, dum, usympatisk, ejer ikke empati, umoden, uvidende, psykisk syg, klam, et dårligt menneske, intet værd, og der burde være nogen der "banker det på plads i mit hoved der er gået løst" samt "laver et par handsker af skindet på min røv", samt "jeg burde fryse og sulte ihjel". Hvilket er præcis min pointe. Hvorfor fanden er det okay at svine andre mennesker til, og sige at de er intet værd og at de burde dø, hvorfor helvede er det okay at true og skræmme andre mennesker på livet, men det er ikke okay at bruge pelsen fra et dyr? Hvordan kan man se sig selv i øjnene, og tænke, "jeg er et godt menneske :)))", når man ikke går med pels men tilgengæld sidder og skriver til fremmede mennesker at man håber de dør og deres familie kommer ud for en ulykke?

Verden er et sygt sted. Ikke alene fordi, at vi er overforbrugere, for det er satme klamt i sig selv (dog ikke nok til at jeg vil være hulemand, for overforbruget sker alle vegne - også med grøntsager og trøjer i bomuld, der er intet naturligt tilbage i verden), men det der skræmmer mig mest, det der gør mig ked af det og bange for min fremtid, er de modbydelige mennesker, der kan sidde på facebook, og retfærdiggøre manddrab, fordi hey, hun går med pels, så hun er intet værd. Hvad fanden sker der?

Og lige for at pointere hvad min mening helt præcist er: Du kan ikke brokke dig over pels, medmindre du bor i en skov, selv fanger din mad og laver dit tøj. For hele verden fungerer på præcis samme måde som pelsindustrien. Dit vaskepulver, dit kattefoder, dine ruskindsstøvler og din læderjakke (folk glemmer sjovt nok at læder og russkind også kommer fra dyr), din computer, din iPad, din håndtaske, dine grøntsager, de magneter du sætter på dit køleskab, dit fucking køleskab..det er alt sammen unaturligt. Alt sammen. Det er produceret på bekostning af dyr, mennesker, børn..børn, der i mine øjne er noget af det reneste i verden, har rendt rundt i Kina og høstet de ris du spiser, når du render ned på Ris og Ruller og æder junkfood. Og det er ikke engang løgn. Hvorfor fokusere sin energi på fucking pelsindustrien, når der er børnearbejdere over alt i verden, der slider sig selv ihjel? Hvorfor er dyr mere værd end uskyldige og fattige børn? Og hvorfor er du et godt menneske, hvis du sidder og truer mig på livet, fordi der hænger en skide bisonpels i mit skab? Jeg forstår det ikke.

Morale er godt, dobbeltmorale er dobbelt så godt.

3 kommentarer:

  1. Hørt! Hørt!

    Den personlige hetz, tilsviningerne og dets lige har dog en basal forklaring, der ikke handler om hverken, pels, dyr eller mennesker - men det faktum at folk kan skrive konsekvensløst hvad de vil, netop fordi de sidder bag skærmen...

    (Emil Nygård .... ja jeg læser disse opslag)

    SvarSlet
  2. Ja også hørt her!..
    Det med at kunne skrive konsekvensløst, bag en skærm ukendt sted i verden
    det er en vej der ser meget mørk sort og dyster ud,
    har selv oplevet det over et fucking spil. fik ikke blot en alm døds trussel.
    men en længere dybbede gående forklarning på hvorfor jeg ikke brude leve.
    m.m kort af det lange er der fucking var et spil og jeg vidste sig blot at være lige den smule bedre end vedkommede. seriøst...

    Og ja okay, lad os så antage jeg snyd, så retfærdig gøre det jo hellere ikke
    mands måde at håndtagere det på. så der ikke andet end at gøre slet det lort der blevet skrevet, og blokkere.
    bare et eks. fra mit eget liv..

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig selv gået op i politisk korrekthed, men følelsesmæssig korrekthed er virkelig en mangelvare på sociale medier, hvilket også er grunden til at jeg prøver at begrænse mit forbrug af disse.
    Det er selvfølgelig ikke muligt at leve et "moderne" liv uden at skade nogen, men jeg stræber selv efter at fjerne den lidelse der er unødvendig. At blive veganer var et smertefrit valg, men jeg går stadig ind for lædervarer, fordi de (i mange tilfælde) holder længere og derfor minimerer mit forbrug og derved også smerten for mennesker i produktionssektoren.

    SvarSlet