kunstværk

Og jeg kaster mig over
din ryg
som grene der svirper hidsigt
hastigt
og dødeligt
i vinden
eller pisken der danser
over bar
og følsom hud
med kærtegn for den
hårdføre
der helt har glemt
hvor grænsen
mellem død og levende
går
Og med intet mindre
end det bedste værktøj:
mig selv
maler jeg dig
rød
gul
blå
stribet som en zebra
der har taget hallucigene
svampe
der får alting til at
bugte sig
selv de lige linjer
Og du hvisker af fryd
at nu jeg alligevel
er i gang
så er vampyrens kys
også ret pænt
hvis man tegner det ordentligt