torsdag den 31. oktober 2013

verden er et kalejdoskop

Og jeg er bare blå.


fuck

Hvordan gør man? Hvordan trækker man vejret, hvordan er man alene, hvordan får man det ud..hvordan giver man slip, hvordan kommer man videre? Hvordan får man det til at stoppe?

musik heler alle sår

Det er så lang tid siden at jeg sidst er blevet slået op med, at jeg helt havde glemt hvad jeg plejer at gøre.. Høre musik. Høre massere af musik, og græde. I hundrede år, og pludselig en dag, så har jeg ikke flere tårer, alle sangene er hørt, og han er væk. Jeg er bare bange for at der ikke er sange nok denne gang. At jeg aldrig kan give slip på det her, at jeg aldrig kan græde nok. For hvordan skulle jeg nogensinde kunne græde færdig?


it's called break-up because it's broken

Af og til ved man slet ikke hvad man skal føle. Sådan har jeg det lige nu. Ham, jeg troede var mit livs kærlighed, som jeg skulle giftes med om 9 måneder, har lige fortalt mig, at jeg alligevel ikke passer ind i hans planer for fremtiden. Han har det åbenbart bedst med at være alene, for så kan han fokusere på hans forretnings-karriere, der åbenbart er det vigtigste for ham. De sidste par uger, hvor vi har haft det bedre end nogensinde før, har fået ham til at indse, at han mangler sin frihed, og at jeg berøver ham hans muligheder for fede jobs. Han ville jo nødig ende med at have et lortejob som han bebrejder mig for.

Det er okay. Det er det virkelig. Hvis det er sådan han har det, jamen så skal han da have lov til det. Jeg burde have set det komme, for han har forladt mig mere end tre gange over de sidste par uger. Jeg er træt af at skulle overtale ham til at elske mig. Jeg er træt af at han lover at han aldrig forlader mig igen, og han gør det alligevel. Jeg er træt af at han ikke kan se mig i øjnene, når han siger han elsker mig.

Jeg er svær at være sammen med. Jeg kæmper med noget der ligner en depression på daglig basis, oven i det kæmper jeg med en konstant angstfornemmelse. Jeg indrømmer det gerne, jeg er skide besværlig. Jeg sover dårligt, går alt for sent i seng, er sur om morgenen, har sjældent overskud til at gøre mine pligter.. Jeg er en rigtig lort at være kærester med. Men det arbejder jeg med. Jeg prøver, jeg vil så gerne være bedre, jeg vil så gerne arbejde for at blive den bedste kæreste i hele verden. Jeg vil også bare gerne have en chance.

Lige nu har jeg hovedpine af at tudbrøle i flere timer. Det kom virkelig bag på mig, for jeg følte at det gik fantastisk..måske fordi han, så sent som i sidste uge, snakkede om hvor meget bedre vi havde det, og hvor meget han glædede sig til vores bryllup. Jeg kan ikke rigtig slippe følelsen af, at jeg har gjort et eller andet forkert. Behovet for at skrue tiden tilbage, ændre min opførsel, fortælle mig at jeg mister det bedste jeg nogensinde har haft hvis jeg bliver ved på den her måde. Men det er ikke min skyld. Det er det ikke. Jeg var bare ikke den rigtige for ham, desværre.

Jeg ved ikke om jeg skal være ked af det, vred, lettet, glad, fortvivlet, bange.. Et eller andet sted..så fortjener jeg vel bedre? Jeg fortjener en der elsker mig for den jeg er, med alle mine fejl og mangler. Jeg fortjener en der vil det samme som mig, en der vil arbejde for forholdet, og en der ved at et forhold kræver kommunikation. Jeg fortjener en der synes jeg er det vigtigste i hele verden. 

tirsdag den 29. oktober 2013

melankoliens kys

@frksortseer

fantastiske..tirsdag

Jeg nåede lige netop at træde ind i min bus, og så begyndte det bare at stå ned i stænger. Det ser ud til at heldet endelig er med mig i dag.

lørdag den 26. oktober 2013

jorden rundt på en dag

Der er kun i morgen
så vidt jeg ved
og jeg har brug for så meget mere end
i morgen
For jeg vil bruge alle mine sanser
jeg vil smage, lugte, høre, føle og se
hele verden
og helst så hurtigt som muligt
jeg vil nå det hele
jeg har rejsefeber
Jeg har brug for at stå på en bjergtop
mærke at jeg lever
inden jeg intet kan mærke længere
Jeg har brug for at spise
rotte, abe og orm
inden det er for sent
Jeg har brug for at indånde tæt luft
og lytte til alverdens eksotiske dyr
inden det er slut
Jeg har brug for at se
verdens syv vidundere
og de tusind andre
inden det er forbi
For jeg vil leve
rejse og opleve
alting
møde verden
møde alt der gemmer sig derude
og det skal gå stærkt
for jeg har kun i morgen
så vidt jeg ved

fredag den 25. oktober 2013

'finally' friday

Åh ja, så blev det fredag igen. Endnu en gang en dårlig en af slagsen. Tror du ikke nok jeg har meldt mig syg med migræne, fordi vi skulle have timer til 14:25 og det kunne jeg ikke overskue, og så får de fandeme fri klokken 10:40? Og tror du ikke også nok at jeg har fået en ny computer, der ikke virker en fucking skid. Juhuu, dejligt, hva'. Dejlig fredag. Rigtig dejlig fredag. Og jeg har også mistet alle mine gifs. Så nu skal jeg til at lede efter nye, flot.


tirsdag den 22. oktober 2013

fantastisk

Jeg har snart været småsyg i to måneder..blærebetændelse, mellemørebetændelse, halsbetændelse. Hold nu op forhelvede, hvornår får jeg det bedre igen?

mandag den 21. oktober 2013

togfører

Du er som et lokomotiv
der suser frem med kvælende fart
fra A til B og tilbage igen
180 km/t
og ingen tid til at tænke
knap tid til at håbe
at dit hårde ydre knuser mulige forhindringer
undervejs
Du er som et lokomotiv
med fasttømrede
kolde
halvtomme lastrum
hvor de få stykker bagage du har med
skramler
vælter rundt
ødelægger dig indefra
med en isnende kraft
der tvinger dig til at se bort fra virkeligheden
Du er som et lokomotiv
der ufortrødent stræber mod sit mål
uden tøven
uden samvittighed
uden nogen idé om hvem der bliver kørt over
og uden nogen form for formål
du vil bare frem
væk
ud
se verden og glemme dig selv
glemme destruktion og faste rammer
Du er som et lokomotiv
din brutalitet er lidenskabelig
og din glemsomhed er dødsensfarlig
du er ligeglad
du
er fortabt
fortabt på et uendeligt spor
bruser bare frem i modvind
med tårer i øjnene
ingen chance for at se
og egentlig pisse ligeglad med
om jeg ligger på skinnerne

lørdag den 19. oktober 2013

♥ blærebetændelse ♥

Mit liv er så fucking dejligt. Har menstruation, blærebetændelse og hjernerystelse på en gang. Wuh.

fredag den 11. oktober 2013

undskyld

Jeg skriver ikke så meget. Der er ikke så meget at skrive. Jeg har det faktisk godt. Hvorfor brokke mig?

kom nu

JEG VIL HAVE EFTERÅRSFERIE. NU.

tirsdag den 8. oktober 2013

nirvana



Var jo bare lige med i en rimelig fed kortfilm.