Det er så lang tid siden at jeg sidst er blevet slået op med, at jeg helt havde glemt hvad jeg plejer at gøre.. Høre musik. Høre massere af musik, og græde. I hundrede år, og pludselig en dag, så har jeg ikke flere tårer, alle sangene er hørt, og han er væk. Jeg er bare bange for at der ikke er sange nok denne gang. At jeg aldrig kan give slip på det her, at jeg aldrig kan græde nok. For hvordan skulle jeg nogensinde kunne græde færdig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar