lørdag den 2. november 2013

sort hul

Nu er her mørkt
koldt
og jeg længes desperat
efter sidste vinters varme
din favn
dine læber
dine løfter
og inderst inde ved jeg godt
at de er brudt for længst
vi er brudt for længst
men lige her
lige nu
på mælkevejen væk fra storbyen
svulmer jeg indvendig
bruser over og
mærker mine følelser glide ned over
min kind
fordi du er så tæt på
og fordi du er så uendeligt fjern
vi snakker om hende
snakker om dig og snakker om mig
bevæger os konstant væk fra et sort hul
som du ved er giftigt
som jeg ved er fantastisk
som ingen af os tør kravle ind i
og jeg holder mig tilbage
kvæler den sommerfugl der basker i min mave
stikker øjnene ud på min indre bevidsthed
der spiller mig et puds
husker
hvorfor vi sidder her
vi snakker
over en smøg
du snakker
du ryger cigaret efter cigaret
snakker om hvide masker og gentager dig selv
lige som du plejer
jeg nikker
lytter
din stemme er berusende
som var dit stemmebånd strengene på en engels harpe
jeg skyder tanken væk
"nej"
du er for langt væk
så jeg rykker tættere på
og du er krænget op i et hjørne
men det virker ikke som om det gør dig noget
du snakker
og din stemme bruser gennem mine årer
fylder mig med liv
gør mig hel igen
jeg er ligeglad
jeg vil
jeg vil
jeg vil
men jeg kan ikke
og jeg bliver siddende på min plads
og fryser
du snakker videre
har du fanget min hensigt?
det har du
for du ser mig ikke i øjnene
og jeg ved det er fordi
at hvis blik kunne dræbe
så ville dit blik mod mit
gøre plads til et sort hul
vi kunne kravle ind i
i tæt men kold intethed
som vi kender alt for godt
så jeg tier stille
nikker og bliver siddende
indtil du siger noget
der fanger mig
drager mig
vækker en længsel
et håb
et behov for at være varm
tæt
tryg
ligesom sidste vinter
jeg er ligeglad
du ser på mig
og i et kort øjeblik er der ingen øl
ingen cigaretter
ingen venner eller kærester der venter
ingen der ser os
ingen der hører os
vi har et sort hul
og vi kravler ind
jeg kravler ind og jeg fryser stadig
for det eksisterer ikke rigtig
men du holder mig tæt alligevel
kysser mig i håret
og jeg ved det betyder undskyld
for første gang er der stille
helt stille
som den nat jeg krøllede mig sammen på dit bryst
lod mig opsluge i en fantasi
den fantasi
om at der er et "vi"
og lige nu
lige her
i vores sorte hul
hvor der er koldt og trygt
er der et vi
et stille vi
der eksisterer midt i ingenting
jeg husker alt
du kysser mig igen
i håret
undskylder
og til sidst må vi kravle ud
tilbage
tilbage til kærester og venner og øl
og en enkelt cigaret på mælkevejen
ingen af os har fået varmen
men det gør ikke noget
for det er ikke sidste vinter længere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar