søndag den 24. november 2013

terapi for den tabte

Nu
vil jeg begrave mig i bøger
i dyner og puder
og musikalsk selvhjælpsmedicin
lægge rød neglelak
glæde mig til december
købe en lidt for tidlig julegave
til mig selv
og være egoistisk for en god sag
Senere
vil jeg påsætte ildebrænd
i mit skød
med erotik og
værre endnu
tanken om ham
og jeg vil skubbe det bort
med tøset romantik
på Netflix
min egen personlige bedste ven
I nat
vil jeg rulle mig ind i min egen favn
alene i min seng
brokke mig over ham
græde
fortabt i hjemve hos mig selv
og tørsten efter hans kys
som jeg afskyer
I morgen
vil hans aftryk stadig ligge her
hans duft
altid på min pude
jeg kan skifte betræk tusinde gange
jeg kan sige farvel hundrede gange
men han vil altid være der
her
og alle vegne
indtil jeg holder op
med at lytte
til hans playlister
male billeder af ham
og skrive digte til ham
Resten af ugen
og
indtil jeg glemmer ham
er mit liv i hans hænder
og hans hænder i hendes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar