søndag den 3. november 2013

kvart over tre

Du forsvinder
langsomt
og det efterlader mig
med en følelse af
ingenting
absolut ingenting
det er en følelse af ingenting
og den følelse er så stor
at jeg ikke kan beskrive den
jeg kan ikke tage den til mig
jeg kan ikke trække vejret
den æder mig op
lægger et stramt greb om min hals
presser
til jeg gisper efter at føle noget
mere
end tomhed
og smerte
for alt gør ondt
mindet om dig
der brænder med intensitet i mit værelse
for du var dér
her og
i min seng
hos mig
kyssede mig på skulderen
og opslugte mig i din kærlighed
når vi faldt i søvn sammen
Nu er du væk
forsvundet
men jeg kan stadig mærke dine læber
mod mine
din hånd i mit hår
jeg drukner i de tårer
de skrig
der undslipper min forlagte krop
for jeg kan ikke sove
jeg kan ikke spise
jeg kan ikke smile
og de ser det
alle ser det
du ser det
og du er ligeglad
du fortsætter
væk
ud
til du bare er en plet i min bevidsthed
et forkastet digt
bagerst i min notesbog
Du forlod mig
men aldrig helt
din krop er væk
men din tilstedeværelse er her stadig
omfavner mig
i en bittersød dans med tanker om selvmord
og hvad jeg har at leve for
for hvad har jeg?
hvad har jeg?
du holdt mig
så tæt
kyssede mig
hviskede at jeg
var den eneste
ene
i hele verden
det bedste
der nogensinde var sket
og hvad blev der af det?
løfterne
tomme
ligesom mine øjne
Hvem griber mig?
jeg ved det ikke
for du er forsvundet
forduftet
og jeg er ladt tilbage
tom
ubrugelig
udslugt
ingenting

1 kommentar:

  1. Jeg har lyst til at give slip på alt og give dig et kram
    for hvor har jeg dog for helvede været der
    og hvor får du mig til at græde og huske lige nu.

    SvarSlet