søndag den 28. december 2014

flammehav


Du

puster liv
i de gløder
der kaldes
min kreativitet
til jeg



til sidst



er et flammehav
af poesi


fuck fynbus

Jeg kunne slå Fynbus ihjel lige nu. Først kører bussen fem minutter for tidligt - lige forbi næsen på mig. Så går jeg, fordi jeg ikke gider bare stå i kulden i et kvarter og vente på den næste. Jeg sætter mig så i et busskur, og venter på bussen. Der står et træ ved siden af skuret, så man kan ikke se hvornår den kommer, men jeg går da ud fra at den stopper. Og det gør den da også da jeg løber efter den. Buschaufføren skælder mig så ud, og siger at man ikke må sidde inde i skuret, for så kan man ikke se mig. Undskyld, men hvorfor fanden er det der så?

lørdag den 27. december 2014

nervøs

Jeg venter på hans ankomst
med
tilbageholdent hjertelsag
og et smil
i mine øjne

fredag den 26. december 2014

julefrokost

Ørepropper i, snus i kæften og en god bog i mit skød. Hvem har brug for familie?

makeuphelvede

Aldrig har min makeup drillet så meget som på juleaftensdag. Øjenskyggen er ujævn, eyelineren tyk og ustyrlig, mascaraen klumpet.... Jeg ligner ærlig talt en cirkusklovn. Men det er jo jul, så hvad fanden gør det.

torsdag den 25. december 2014

tirsdag den 23. december 2014

hvor har frøken sortseer været?

Den skarpe læser vil observere, at det sidste udbrud fra frøken Sortseer kom tilbage i juni. Den endnu skarpere læser vil observere, at jeg kort efter postede dette billede:



På daværende tidspunkt var det noget af det mest nøjagtige jeg havde læst i lang tid. Man kan vel kalde det en identitetskrise. Jeg vidste ikke længere, om jeg ville være frøken Sortseer, eller om jeg bare ville være Marie. Jeg havde næsten lige fået en ny kæreste, det var ved at blive seriøst og i takt med at jeg lærte ham at kende, begyndte jeg at reflektere over, hvem jeg gerne ville være - simpelthen fordi jeg syntes han var sådan et fantastisk menneske. Jeg havde brug for at lade bloggen være. Jeg havde brug for at ligge frøken Sortseer væk, og finde ud af, hvem jeg var uden hende. Om jeg var bedre uden hende. 

Jeg ved ikke om jeg er et bedre menneske nu, end jeg var for et halvt år siden. Men jeg har ændret mig. Jeg har lært en masse om mig selv, jeg har åbnet op for nogle problemer jeg ikke vidste jeg havde, og fået mulighed for at arbejde mere med mig selv. Det er pisse hårdt, men også rart på en mærkelig måde. Jeg er slet ikke færdig med min rejse mod at finde mig selv. Men på det sidste har jeg haft en voksende trang til at blogge, når der er sket et eller andet lort. Og i dag, efter episoden med postmanden, så gjorde jeg det bare. Det føltes naturligt. Frøken Sortseer er en del af min identitet, og selv om det måske på en måde har været behageligt ikke at være en sortseer i et halvt års tid, så er jeg kommet til den konklusion, at det jo ikke er fordi jeg som sådan ikke kan leve uden at dyrke negativitet. Det jeg godt kan lide ved at være frøken Sortseer, er den humoristiske tilgang til de irriterende ting der sker i hverdagen. Selvironien og evnen til at grine af sig selv. Det er dét frøken Sortseer er. Hun er en del af livet jeg i mange år undertrykte, og som jeg til sidst begyndte at tage pis på. Og nu er hun bare..en del af mig. Det har hun jo også været det sidste halve år, hun har bare været gemt væk. Men nu skal hun have et sted at bo igen, og det bliver bloggen.

Frøken Sortseer er tilbage!





fuck god kondi

Fitness World er jo absurd dyrt at blive medlem af. Hvordan er det på nogen måde med til at opfordre mig til at begynde at træne? Præcis - det er det ikke. Det er min krop der skal i bedre kondition, ikke min fucking pengepung.

sidste julegave - undskyld postmand per

Jeg har lige modtaget en pakke fra en super flot mand fra Post Danmark. "Det er jo super!" tænker I nok, fejlagtigt. Jeg vågner idet han banker på døren, river et tilfældigt par bukser på, åbner iført et sæt tøj der på ingen måde passer sammen - og som jeg desuden har halvvejs sovet i - uden skyggen af en bh. Og det er pisse koldt udenfor. Udover det har jeg ligget med feber, så jeg ligner en døende i ansigtet, lugter som et vildsvin (specielt ud af munden), og mit hår har ikke været vasket i noget der ligner en uge. Prikken over i'et er de behårede armhuler og stemmen der lyder som om jeg har kæderøget i fem år. Ikke nok med det, så nyser jeg da også lige på hans lille maskine.

Jeg elsker jul og sygdom kombineret.

mandag den 20. oktober 2014

min skyld

Hun savner ham
men det er ligegyldigt
for i skæret
af den dårlige samvittighed
indser hun
at det var hende der tog fejl
og at det nu
er for sent


søndag den 19. oktober 2014

grrrr

Det er virkelig lang tid siden at jeg har været så vred på nogen.

onsdag den 15. oktober 2014

dagens lektie

Hvis man kommer tun og mayo på et ristet brød og lader det stå i en time, er det ikke særlig sprødt mere.

tirsdag den 30. september 2014

YES

Mew på Roskilde Festival 2015!

syndefald

Jeg er fanget
i en melankolsk
cyklus
af ønsket
om syndsforladelse
og drømmen om
at være den
perfekte
synder


tirsdag den 23. september 2014

drømmepigen

Han sagde
at jeg
var det smukkeste
han nogensinde havde set
og alligevel
behandlede han mig som
elskede han mig som
efterlod han mig
i skraldespanden
som
et naivt
ødelagt
stykke legetøj
et linieret stykke
papir
der kun kan tegnes
så og så mange
streger på
og da jeg
til sidst
var sort som blæk
revet itu og
kaffeplettet
var det dér
jeg endte












I en skraldespand
med alle de andre drømme
der ikke holdt vand
men jeg
er mere end det
jeg er en
blyant med indbygget viskelæder
en papirsbåd der kan sejle
et legetøj der kan trækkes op
jeg
er en smuk drøm
der kan leve igen
i et sind
der ser skønhed
og omfavner det

torsdag den 18. september 2014

forkølelsen

Jeg sidder
som regnen
der glider
ned af ruden
begravet
i din striktrøje
med din
og min
yndlingsthe
en bittersød kærlighedserklæring
mellem hænderne
og en længsel
efter dig
bundet om mit hjerte

mandag den 15. september 2014

undskyld

Hun ledte bare efter én
hun kunne fortabe sig i
én hvis hænder
kunne forsvinde
mellem hendes ben
én hvis smil
kunne forsvinde
i hendes tanker

Hun ledte bare efter én
hun kunne fortabe sig i
hun havde aldrig regnet med
at han
kunne forelske sig
i hende


søndag den 14. september 2014

under bordet

Du hviler betænksomt
dit hoved
i din ene hånd
og kærtegner
med uendelig hengivenhed
mit knæ
med den anden

lørdag den 6. september 2014

pioner

Hun var et dådyr
han var et tyrehjerte

       Hun var det første snefnug
       han var det sene forår

             Hun var et bogstavsrim
             han var en retstavningsordbog

                     Hun var et kalejdoskop
                     og han var bare en kikkert




herre

Hendes øjne
var under hans blik
og han styrede
dem
med roligt perspektiv





















Hendes ord
var under hans befaling
og han styrede
dem
med blid frihed

ligeglad

Stilheden
der ligger som en
tåge
mellem os
skaber en afstand
der kun
bliver større
for hvert manglende ord

mandag den 18. august 2014

prøveperiode

Jeg
forsvinder
ind i hans øjne
hans blik
og for et kort øjeblik
elsker han mig
ubetinget

maskespil

De var
bittersød eufori
i en opstemt
endeløs
dans
med dårligt selvværd
og dét at lade som om

mindreværd

Hun var et rod
i sig selv
han var en rengøringsmand
der altid
brugte blegemiddel

Hun var de døde blomster
ved en begravelse
han var den sørgende
der hviskede
et ømt farvel

torsdag den 7. august 2014

fortabt

Sex and the City med mine elskede fyre..Ben and Jerry.

Er det her virkelig min 'mig-tid'? Hvad skal der blive af mig?

onsdag den 6. august 2014

ocean

Afsavnet
oversvømmer
mit sind
og bevidner
om min kærlighed til dig

Den kærlighed
der er mit inderste
dybeste

















ocean


mandag den 14. juli 2014

mangel på samme

Jeg er lige vågnet. Det regner, og jeg er sulten. Jeg tænker på hvor magisk det ville være hvis du var her. Selv om solen er stået op, er himlen så fuld af mørke regnskyer, at det stadig føles som nat - og den trommende lyd mod vinduet er beroligende, i sin vilde natur. Hvis du var her, ville jeg beundre trætheden og tilfredsheden i dit blik, og presse mine læber mod dine i en gestus af ubetinget kærlighed. Men du er her ikke. Så jeg nøjes med at lytte til regnen mod ruden, og dagdrømme om dit nærvær, men jeg venter på at søvnen indhenter mig igen. Og det skal den nok - men først når jeg har drømt færdig.

mandag den 7. juli 2014

mikkel

Jeg efterlader
din bowlerhat
i blandt skrald
brugte kondomer
tømte øldåser
og en papvin
og endelig
forlader dit spøgelse
min bevidsthed
sammen med
håbet om
at du skulle komme tilbage

ignorant

På bunden
af et ocean
af plettede lagener
løgne og
blå mærker
ligger vi
sammenfiltret
og glemsomme

lørdag den 5. juli 2014

what

Hvem fanden klager over passiv rygning på en festival?

søndag den 29. juni 2014

roskilde skadestue

Starter årets festival med en tur på skadestuen. Typisk mig.

lørdag den 28. juni 2014

torsdag den 19. juni 2014

fynbus, pålidelig? fandme nej

Fynbus har i særdeleshed ramt bunden nu. Det er oplevelser som dette der gør mig utroligt frustreret over, at jeg først må tage kørekort om et år.

Jeg ankommer til stoppestedet Æblehaven i Faaborg klokken 16:11, hvorfra jeg skal med 920 mod Nyborg klokken 16:16. Jeg sidder her og venter i bidende vind, til klokken er 16:30, hvor jeg ringer til Fynbus trafikinformation, for at høre, hvor bussen bliver af. Jeg fortæller manden jeg snakker med, at jeg har siddet her siden 16:11 og ventet på bus 920 mod Nyborg, og om han kan fortælle mig hvor den bliver af. Han siger at den er kørt 16:13, og nu er ved Faaborg Gymnasium, så den bør være ved mit stoppested snart. Jeg siger tak og lægger på.
Ved nærmere undersøgelse finder jeg ud af, at bus 920 slet ikke skal forbi Gymnasiet, og jeg føler mig godt og grundigt trådt på og misinformeret - specielt fordi jeg bliver siddende i 15 minutter endnu, og der STADIG ikke kommer nogen bus. Jeg ender så med at tage bus 141 mod Odense klokken 16:56, for at kunne slippe med at være kun en halv time forsinket, i stedet for en time, som jeg ville være hvis jeg var blevet siddende og havde ventet på den næste bus 920 - som jeg desuden ikke anede om ville komme denne gang. Og hvis jeg var blevet siddende, havde jeg nok også tilraget mig yderligere kulde til en forkølelse, med de elendige forhold for stoppesteder Fynbus lægger for dagen.
Undskyld mig, men hvad er det for noget, og hvordan kan det lade sig gøre? Enten er bussen ikke kommet, eller også er den kørt mere end fire minutter før den skulle, og det er kraftedme for dårligt. Hvordan kan jeg sørge for at det her ikke sker igen - skal jeg bare møde op ved stoppestedet 20 minutter i forvejen for en sikkerheds skyld? Altså hvad fuck.

Jeg er dybt chokeret.

ok

Nu må det gerne snart blive morgen, så min kæreste kan komme hjem fra København, mange tak.

onsdag den 18. juni 2014

KUN TI DAGE

Jeg er VIRKELIG begyndt at glæde mig nu!!!!

@frksortseer

mirakel

Fik åbnet piercingen med en gammel, nåle-agtig ørering. So happy, so much in pain. :-)

fucking argh piercing lort

Jeg er så ked af det og sur lige nu. Min helix er groet sammen, efter at jeg ikke har haft smykke i i 3 fucking dage. Mange vil nok mene, at en piercing er skide ligegyldig - men det her var min første piercing, og jeg var virkelig glad for den, og jeg har ikke 300 kroner til en piercing lige nu, eller nosser nok til selv at stikke en nål gennem øret.. Åååååååårh jeg er så vred!!!!! 

tirsdag den 17. juni 2014

tirsdagens tragedie

Jeg bliver langsomt mere og mere opslugt af bogen 'Lolita' af Vladimir Nabokov, men nærmere mig samtidig hurtigere og hurtigere slutningen..

opsigelse

Så kast mig
væk
som du
kaster dig selv
for hundende
men vid
at jeg
såvel som du
vil foretrække
et kys
frem for et bid
hver dag
fra nu
og til du bløder ihjel

forsvunden

Min mave
knuger sig sammen
mere og
mere
for til sidst
helt at forsvinde
sammen med mig
og hver
evig
eneste
sommerfugl
tanken om dig
nogensinde
har affødt

søndag den 15. juni 2014

hungersnød

Afled
min opmærksomhed
fra det
altopslugende
sorte hul
i mit sind
og i min mave
med fjerlette kys
på mit kraveben
negle
ned langs
min rygsøjle
og et fast
tungt
greb
om min hofte

tungsind

Hun
kunne drukne
sig selv
hvis hun orkede
men
det synes blot
langt lettere
langt mere befriende
at hænge
i luften
båret
af et reb
og en loftsbjælke

første side

Hun
er en notesbog
der ved første
øjekast
er fuld
af blanke sider
men ved
nærmere overvejelse
er en oase
af potentiale

univers

Hendes hjerte
var et sort hul
der opslugte alt
der kom for tæt på

Hendes sind
var en solformørkelse
smuk nok, farlig nok
til at gøre dig blind

Hendes sjæl
var en døende stjerne
der nu blot henfaldt
i et påtrængende mørke

tørke

Jeg føler mig
fanget
i en gråzone
mellem skuffelse
og nydelse
og
det virker ikke som om
at du
har nogen intention
om at
lade mig slippe ud

ofring

En blank side
nænsomt fremtryllet
i min notesbog

En blank side
forsigtigt lagt frem
så du har et sted
til dine tanker

æresdrab

Dine øjne
synes
at gennembore
mit ydre
med samme
beslutsomhed
som dine hænder
lægger sig
om min hals

din ingenting

Du er
ambitionernes antagonist
håbets Hades
kærlighedens kaos
men uden dig
er jeg
ikke engang
et mindreværd

torsdag den 12. juni 2014

bøjletandlæger...

Tråden på indersiden af mine tænder sprang op (for 14. gang), og igen får jeg den ikke fjernet, men blot limet på igen, til den store hjælp at jeg nu døjer med en umådelig og uudholdelig tandpine, og at næste gang den springer op er jeg helt sikkert fyldt 18 og så skal jeg fandme betale penge for at få lortet fjernet.
Suk..mine tænder gør ondt og jeg bliver røvrendt af tandlægen. Kan det blive værre?

onsdag den 11. juni 2014

næsten voksen

Jeg synes det er decideret skræmmende at tænke på, at jeg om præcis en måned fylder 18. Tænk at fucking 18 år kan gå så stærkt. Jeg er jo nærmest død om lidt..

facebook...suk

Hvis Facebook ikke stopper med at lave udseendet om på deres smartphone-app hele tiden, så afinstallere jeg det. Jeg får kraftedme snart en hjerneblødning.

tirsdag den 10. juni 2014

blogger by heart

kedelig tirsdag

Læser blogs på min langsomme smartphone, og venter på at min kæreste forhåbentlig snart kommer hjem efter at have været til eksamen, så jeg kan komme afsted. Jeg vil gerne lige se ham, høre hvordan det gik osv., men det tager lidt længere tid end forventet...

mandag den 9. juni 2014

de små ting i livet...

Lynlåsen til min taske er gået i stykker. Tænk at så lille bitte en ting, kan gøre en så rasende.

københavn

Du kalder
mit navn
ud i intetheden
med en
bittersød
intensitet
der forsikrer mig
om
at jeg
skal afsted
nu
og
tage toget
ind i din favn
i nat

lørdag den 7. juni 2014

midlertidigt uddødelig

Når dine
læber
med uendelig
ømhed
tildækker mine
og dine hænder
vikles ind
i mit
i forvejen
filtrede hår
glemmer jeg
for en kort
men endeløs stund
at vi begge
skal dø

roskildeeee

Jeg laver pakkeliste, og den bliver, som sidste år, alt for lang. Suk. Og jeg skal endda slæbe alt mit lort alene i år - how the fuck am I going to do that?

fredag den 6. juni 2014

sushi-ekspert søges

Jeg sidder desperat og forvirret og søger rundt i sushi-universet. Jeg leder efter sushi-guides, da jeg ikke aner hvordan prislejet er, hvor sushien er bedst men billigst, hvor meget fucking sushi jeg skal spise for at blive mæt, osv. osv.

Hjælp mig, please.

torsdag den 5. juni 2014

drømmelandet

Hun udforsker
drømme
som var det
magi
og forsvinder
dagligt
velvilligt
ind i en
anden verden
uden intention
om
at vende tilbage

onsdag den 4. juni 2014

tirsdag den 3. juni 2014

pinocchio

Din
mistillid
til mig
ætser sig
med brændende
intensitet
ned i min hud
og får mig
til at føle
at jeg lyver for dig
når jeg sidder
hér
med tårevædet
ansigt
og en førhen
renvisket
samvittighed
mens du
lykkeligt uvidende
fortsætter

mandag den 2. juni 2014

jeg elsker livet

Jeg har fucking sommerferie i 9 uger nu, og jeg er fucking færdig matematik for evigt nu, og der er under fucking 30 dage til Roskilde Festival nu!

søndag den 1. juni 2014

limbo

Mit liv
er en
endeløs
cyklus
af suk
og venten
og flere suk
og mere venten
for til sidst
at give op
bare for
at finde noget
nyt
at sukke
over
og vente på

fredag den 30. maj 2014

OMG

30 fucking dage til Roskilde Festival, guys!!!!!


come on...

Det der fantastiske øjeblik, hvor man vågner hjemme ved ens kæreste, og så er han ellers bare forduftet fra jordens overflade.. Hvad fanden skal man lige stille op?

torsdag den 29. maj 2014

solnedgang

Hun mindede ham
om en solnedgang
et væld af
farver
og skønhed
en livsbekræftelse
i sig selv
men samtidig
et varsel
for nat
og kulde

Hun mindede ham
om det sidste lys
før et selvskabt
men nødvendigt 
mørke

onsdag den 28. maj 2014

bålhygge

Nu skal der altså bare drikkes øl.

min

Hvis du var min
ville du fange mit sind
med dit blik
og stirre
til det ikke længere
kunne eksistere
Hvis du var min
ville du knække mit selvværd
midt over
uden tøven
som du knækker
isen
under dine fødder
Hvis du var min
ville du stjæle min inspiration
erstatte den
med intethed
manglende horisonter
og tung melankoli
Hvis du var min
ville du dræbe min poesi
med samme
bittersøde nænsomhed
som du dræber en myg
på en lun sommernat
Hvis du var min
ville du knuse mit hjerte
rive det ud
af mit bryst
og male det til støv
med dine
fortrydelsesløse hænder
Hvis du var min
ville du ødelægge min sjæl
og efterlade mig
som en porcelænsdukke
der blev tabt
på gulvet
Desværre
er du ikke min
så jeg gør
det selv
med dig
begravet i mine tanker

only love can hurt like this


for helvede

Er der bare ingen der gider besvare mine smser eller opkald i dag, eller hvad?

#omjegfuckinggider #idioterallesammen #lortedag

fynbus din bitch

Jeg var i godt humør, fordi de fik presset en ekstra eksamen ind i dag, så jeg kunne komme op, og så bestod jeg med et nice 7-tal. Så skulle jeg lige hjem over og have en varm sweater til dejlig bålhygge på havnen i aften, og så bliver mit ungdomskort afvist.

Fandme om ikke Fynbus har lavet en fejl, og jeg nu ikke har noget ungomskort, så jeg nu skal betale fucking 71 kroner for at tage bussen hjem. Hvad fanden er det for noget?

Nu skal jeg så bruge tid og energi på at løse dét problem, og lur mig om det ikke er helligdag i morgen, så jeg ikke kan komme til at fucking betale kortet - så nu kan jeg jo så passende betale kæmpe overpris på busbilletter de næste par dage. Fynbus, i fucking hate your guts.

kvælertag

Din samvittighed
er ren
for nu har du
bygget rede
i mit hår
mens stilheden
du har svøbt mig i
langsomt
kvæler
mig

ensomhedens lænker

Jeg ligger her
glemt
i en evig nat
med din krop
klistret
mod min
en kold omfavnelse
og jeg har aldrig
følt mig mere
alene
end nu

tirsdag den 27. maj 2014

fem etager

Fem etager oppe
er der
kold vind
koldt tag
kold sjæl
og fem etager nede
er der
kold asfalt
koldt affald
kold sne
rød sne
det er hér
elefanterne kommer for at dø
Fem etager oppe
står de
de kloge
de vise
dem der ved for meget
spekulerer for meget
husker for meget
de kommer her
for at dø
Og fem etager nede
bliver sneen rød
og det er stadig koldt
og der er ingen der tænker over hvad de tænker på
dem der står
Fem etager oppe
de tænker kun på
hvordan de slipper af
med den røde sne
og dem der ligger
Fem etager nede
men de står der stadig
elefanterne
Fem etager oppe
de står stadig og ser ud over byen
himlen
horisonten
og alt det der ligger mellem dem
og asfalten
Fem etager nede
og alle andre har tralvt
for travlt
til at tænke på dem
bekymre sig om dem
stoppe dem
Fem etager oppe
står de og venter på
at de er klar
parat
spring
Fem etager nede
gisp og ak og ve
hvorfor er der ingen der hjælper
gråd
og elefantens latter
og så går folk videre
travle
forvirrede
og ingen ser dem
der stadig står på taget
Fem etager oppe
og venter
venter
og venter
på at de er klar til at lande
Fem etager nede

OUH: mit andet hjem

Jeg er blevet indlagt. Igen. Der er derfor ingen eksamen til mig i dag - så må jeg jo vente til december.

mandag den 26. maj 2014

jeg er altså ikke hipster (!!!)

Jeg har skruet fuldt op for Arctic Monkeys i mine earplugs, malet mine læber og tånegle røde, og fundet min elskede bowlerhat frem. Parret med en lårkort kjole og en meget oversize denimjakke, føler jeg mig skræmmende meget som en.....hipster.

Jeg er glad for at jeg ikke har mine briller på i dag.

"the plastics"


Selv om disse mennesker besidder overraskende meget selvironi, så opvejer det ikke for det faktum, at de næsten er grund nok til at give op på menneskeheden.

prins på hvid hest søges

Hvor er min kæreste, når jeg har brug for én til at befri mig fra min eksamens-panik?

søndag den 25. maj 2014

grunden til at jeg aldrig går udenfor...

Jeg har lige trådt på en regnorm i bare tæer. I freaking love mother nature. :))

perspektiv

De så
på hende
hver og én
og
smilede
et overbærende
men stadig
irritabelt smil
i deres øjne
var hun blot
endnu en
patetisk
småskør
ung kvinde
der var træt
af livet
men forsøgte
at holde fast
alligevel
Og hun så
på sig selv
med et
opgivende blik
sukkede
tungt
mens hendes øjne
gled over
hendes skikkelse
i spejlet
en lille
pige
med fladt hår
store fødder
og et sind
der fyldte for meget
til at det
kunne være
inde bag hjernens
tilsyneladende
fire vægge
Men en dag
kom han
og han så
virkelig så
på hende
med øjne
der afklædte hendes sjæl
trak gardinerne
til hendes sind
fra
åbnede verden
og åbnede hendes øjne
for øjnene af hende
han var
tålmodig
elskende
betingelsesløs
ville blot
elskes tilbage
med samme intensitet
som han elskede hende
og pludselig
faldt brikkerne på plads
hendes sind
og hjerte
der fyldte for meget
kunne bruges
hun gav ham
alt hun var
og han tog imod
og da hendes sind
til sidst
var tømt
for overflod
og hun var ladt tilbage
med en blid
tankestrøm
var hun ikke længere
træt
eller patetisk
hun var ikke skør
eller lille
hun var
hun var en sjæl
et sind
et hjerte
der strakte sig langt
ud over
de fire vægge
og dét
var nøjagtig dét
der gjorde hende smuk
energisk
lykkelig
og hele besværdet værd

fredag den 23. maj 2014

druknedød

Jeg drukner
velvilligt
mig selv
i dine ord
fraseringer
sluger grådigt
hver en dråbe
af din essens
og lader
inderligt
dit væsen
indtage mine lunger
i en bittersød
men smuk
dans
med døden

dugvådt daggry

Sindet
er oversvømmet
af melankoli
efter stormen
har ryddet vej
gennem vores hjerter
i nat

fredag igen

Jeg har myggestik over alt, det er det ulækreste lumre vejr i dag, jeg skal sidde i en frisørstol i halvanden time, og det kommer til at regne i aften, når min kæreste ønsker at jeg tager kjole på.

Jeg orker det simpelthen ikke.

onsdag den 21. maj 2014

mundtlig matematik

Bestået - og endda med et 4tal! Aldrig mere skal jeg i nærheden af det lort, og efter at have fejret det med latter og kæreste i bar overkrop i solen, er jeg nu endelig kommet hjem, klar til min ualminddeligt lange og velfortjente lur!

lykken er....

Frustrationen ved at sætte min taske i en spytklat. Glæden ved at se hans øjne stråle. Melankolien ved at danse i regnen. Saligheden ved at slappe af efter hed elskov. Vreden ved at se unge piger ødelægge deres krop. Betænksomheden ved at sætte en andens behov først. Irritationen ved at sidde ved siden af et barn i bussen. Tålmodigheden ved at vente med 'jeg elsker dig'.

Lykken er at leve.

eksamen

Jeg har ikke lyst!

who needs sleep anyway

Jeg har droppet at gå i seng. Jeg ville få 3 timers søvn eller sådan noget fis, det ville jeg alligevel ikke få noget ud af. Så nu skal jeg bare holde mig vågen til efter eksamen, og så vil jeg belønne mig selv med en lang lur. En rigtig, rigtig lang lur. Fuck.

Når jeg går op til eksamen vil jeg være på min 27. time uden søvn. Jeg glæder mig.

fucking eksamen

Klokken er halv 6, og jeg har over de sidste tre dage læst hele årets pensum op, samt skrevet 14 siders hardcore noter. Det sidste store spørgsmål inden eksamensspørgsmålet er så nu om det kan betale sig at gå i seng, når jeg skal op klokken 9.

Suk.

14 siders noter

Jeg har læst hele mit pensum i matematik op på 3 dage, og skrevet 14 siders noter. WOW. Hvis jeg ikke består, så dør jeg simpelthen.

almost done

Nu er jeg næsten færdig med matematik, og jeg har kun én ting at sige:


panik

Spørg mig om jeg er fucking klar til mundtlig matematik i morgen klokken 13:27.


tirsdag den 20. maj 2014

flittig studerende

En stor, stærk kop kaffe, en kæmpe skål med bourbon vanilje is, og et 6 timers langt mix af forskellige jazz klaverstykker. Så er jeg vidst klar til at læse op på matematik, for tredje og sidste gang.

matematik

Hvis jeg trækker noget andet end trigonometri i morgen, så dumper jeg.

beruset buschauffør?

Jeg sværger, den her bus kørte lige på to hjul. Buschaufføren kører for stærkt, og så kørte han lige på en kantsten. Et kort øjeblik troede jeg virkelig at den ville vælte.

Nær-nærdødsoplevelse.

hvad nu?

Så står vi her
i et flytterod af
følelser
og elsker hinanden

Hvad nu?

mikroskopisk

Jeg kan godt lide
at være lille
for verden er
så stor
og når man er
lille
som jeg
er der plads
i alle kroge
og hjørner
selv i din
bevidsthed

lidt for meget

Måske jeg
tænker
lidt for meget
over tingene
måske jeg
taler
lidt for meget
om natten
måske jeg
græder
lidt for meget
af og til
men måske
du
kan elske mig
lidt for meget
alligevel

fynbus min røv

Fynbus bør virkelig stramme ballerne. Jeg har siddet ved et stoppested i dag og set 3 busser passere med teksten 'bussen er optaget - vi beklager'. I beklager? Jeg betaler fandme ikke 300 kroner om måneden, så jeg kan tage offentlig transport, og der så fandme ikke er offentlig transport nok, så jeg må gå. Så må I kraftedme sende nogen ekstrabusser ud, når samtlige busser på ruten er fyldt op. Ellers kan jeg jo lige så godt afmelde det fucking ungdomskort, hvad fanden skal jeg bruge det til hvis der alligevel ikke er nogen busser jeg kan tage?

mandag den 19. maj 2014

i miss missing you


septum fandme

Nu tror jeg sgu det er ved at være på tide at jeg får brudt det nytårsfortsæt med, at jeg ikke ville blive piercet i ansigtet i år. Mon ikke jeg skal fejre at mundtlig matematik er overstået, på onsdag, med en lille septum?

søndag den 18. maj 2014

bare rolig

Jeg dør ikke. Jeg har ikke lungekræft. Lægevagten siger, at det bare er en virus.

Rolig nu.

IKKE min dag

Nu hoster jeg også blod op. Altså er jeg en syg, blod-op-hostende pige der står til at dumpe mundtlig matematik på onsdag. Burde jeg tage på skadestuen? Burde jeg ringe til min kæreste og føle mig vældig svigtet over at han ikke hjælper mig med matematik? Burde jeg kravle ned i et hul og lægge mig til at dø og drukne i mit eget blod? Jeg stemmer for det sidste.

den dumme pige

Jeg glæder mig til at dumpe i mundtlig matematik på onsdag. Sådan helt vildt faktisk. Det bliver vildt lækkert at få bekræftet hvor dum jeg faktisk er.

livet som talblind

Hvad skal man gøre, hvis ens kæreste har lovet at hjælpe en med at læse op til mundtlig matematik, som er på onsdag, og man nu er blevet syg, og han gerne vil vente med at ses til man er rask, og man tvivler kraftigt på at man bliver rask inden onsdag, så man har ingen der kan hjælpe en med at læse op, og man sidder og tudbrøler af angst og nervøsitet fordi man fik 00 i årskarakter på gym sidste år i matematik, og man virkelig har brug for hjælp til at læse op hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om at bestå, og det er allerede på fucking onsdag og der er ingen at læse op sammen med, fordi ens kæreste, der har lovet at hjælpe, først vil se en når man er rask, og nu går man virkelig i panik efterhånden?

lysår

Jeg elsker dig
hele vejen rundt om månen
og videre
ud i universet


ny

Du er 
en gnist
der frygtløst
antænder mig
uden fortrydelse

Jeg er
et fyrværkeri
der hastigt 
søger mod himlen
ved din berøring

Vi er
en nytårsaften
en evigt ny
begyndelse
noget ukendt

fredag den 16. maj 2014

benægtelse

Hun krænger
forlagte ord
fortabte lyde
og fortrængte følelser
ud af sin krop og
sit sind
men holder
krampagtigt
fast
om sit hjerte
alligevel

alt er muligt

Han
kalder hende smuk
og hun
ser på ham
med øjne oversvømmet
af ærefrygt
for hvis et
menneske som ham
kan se et
menneske som hende
på den måde
så er alt muligt

torsdag den 15. maj 2014

"læse"ferie

Så er det fandme fucking læseferie, gutter! Alkohol, lange nætter, nye mennesker og evig ungdom!

Nå ja, og læsning, selvfølgelig.

begyndelse

Hvis der er en ting
jeg hader

er det
folk
der sover
jeg hader
når folk
sover
i stedet for at
begynde
åbne øjnene
snakke
se
opleve
leve
bare
fucking
leve
når man sover
så meget
som folk gør
kunne
man
lige så vel
være død
du lever ikke
du lever ikke
og du lever ikke
I sover
hele bundtet
I er vågne
men I sover
og dét
er en frustration
for de mennesker
der for længst
er begyndt
på dagen
hvad blev der af
fest
farver
vidt åbne øjne
og forårsramte
smagsløs
hvad blev der
af livet?
livet
i jeres øjne
og livet
i sig selv
er forduftet
fra jeres liv
fordi I sover
hele tiden
og jeg
kommer til
at overveje
om I
nogen sinde
har overvejet
at åbne øjnene
sådan rigtigt
og vågne
sådan rigtigt
og begynde
at fucking
leve
jeres liv
som I vil leve det
ikke som jeres
forældre
ønsker det
ikke som
samfundet
mener
at I skal gøre det
men sådan
som I vil
begynd
vågn op
luk øjnene op
hold op
med at sove
og begynd
at leve
jeres liv
sådan som I
gerne
vil leve det

onsdag den 14. maj 2014

fuck yes

Jeg er færdig. Aldrig fucking mere synopsis. Nu skal eksaminerne lige beståes, og så er jeg fri i to fucking måneder.

forbandede synopsis

Hvorfor skriver den ikke sig selv? Gider ikke mere nu.

dybt suk

Jeg giver snart op på menneskeheden. Og min dumme eksamens synopsis.

remember

Great minds discuss ideas; average minds discuss events; small minds discuss people.
 - Eleanor Roosevelt

tirsdag den 13. maj 2014

#forfatter

Jeg er blevet bedt om at skrive en monolog til en piges dramaeksamen.

#påvejfrem #forfatterlivet  #whysosuccessful?

mandag den 12. maj 2014

godnat

Lukker mine
øjne
og forsøger
at slette dig
fra min nethinde

glemt

Og jeg
drukner
i værdiløs snak
om ægte kærlighed
afsavn
og dig

åbent brud

Et stykke
af min sjæl
og en bid
af mit sind
mangler
når du befinder dig
dér
fraværende
og foruden mig

refleksion

Vi
kunne lige så vel
være sammen i en
rosenrød vals
på torne
som en
bittersød tango
på roser

søndag den 11. maj 2014

syndflod

Dæmningen brydes
og mine
erindringer
finder atter vej
til mine
tårekanaler

so fucking done

Det er virkelig ikke min dag i dag. Min kæreste og jeg blev her til morgen enige om, at vi nok havde været lidt for meget sammen på det seneste, så jeg tog hjem til mig selv. Jeg har så ligget og slappet af og set en film med min mor, og nu ville jeg til at skrive resten af min eksamenssynopsis der skal afleveres I MORGEN, og guess fucking what? Jeg har da glemt oplader-stikket til min computer, med defekt batteri, hos min kæreste.

Min kæreste bor TO TIMER væk fra mig, næsten, og jeg har allerede taget turen én gang i dag, samt brugt 4-5 timer på offentlig transport (se: DSB) i går. Jeg orker ikke mere nu.

uønsket

Udslugt

Ubrugelig

Uduelig

og du
har ingen fornemmelse
for spørgsmålstegnet
i mine øjne

dig

Mit væsen
savner
mangler
famler efter
din favn
dine kys
dig

livet som skuespiller

Ligger pt. bag i en varevogn parkeret i en hal på Sydhavnen, og venter på at de er klar til at køre mig til stationen, hvor jeg først skal med S-tog til hovedbanegården, og så med et tog mod Odense, hvorefter jeg skal gå en 40 minutters tur hjem til min kæreste, i fucking regnvejr - alt sammen for at være med i en musikvideo i nok 14 sekunder.

torsdag den 8. maj 2014

lille fredag

Kender du det, hvor du er løbet til din bus, i stiletter, og du finder ud af, at den er forsinket når du rent faktisk skal noget, og du orker ikke rigtig andre menneskers eksistens, men du er tvunget til at sidde i et overfyldt offentligt transportmiddel i en time alligevel? Det gør jeg. Nogen kalder det 'lille fredag'. Jeg kalder det helvede.

digtsamling

Nu har jeg indsendt mit første uopfordrede manuskript, digtsamlingen 'Noget Ukendt', til et forlag.



Så nu må de gerne svare.


tirsdag den 6. maj 2014

melankoliens kys

Du er som
cigaretrøgen
der fylder mine lunger

Du er som
stenen
jeg sparker hen af min grusvej

Du er som
regndråben
der glider ned af min kind

Du er som
sirenen
jeg ænser i det fjerne

Du er som
melankolien
der oversvømmer mit sind

på kanten af al fornuft

Jeg har været
på eventyr
i regnvejret
en gang for mange
til ikke
at stoppe op her
i ly af dit blik
og danse
for at fortsætte
videre
på min færd
bagefter

intet bakspejl

I en betonklædt verden
bevæger jeg mig
ufortrødent
videre
mod mit mål

melankoliens datter

Duften af regn
danser
i mine næsebor
og jeg ved
at jeg er hjemme

tøjkrise

Jeg er så pisse træt af, at store kvinder brokker sig over, at der ikke er nok tøjbutikker med plus size. Undskyld mig, men har du nogen sinde set en tøjbutik til petite kvinder? Nej? Det har jeg, en petite kvinde, sjovt nok heller aldrig. Men hører du nogen sinde os petite kvinder råbe højt og skabe ballade, og kalde det diskriminerende og hvad fanden man ellers kan finde på? Nej? Hvorfor mon? Måske fordi, at sekundet vi åbner munden, er der nogen der råber "du kan jo bare tage på". Nå. Fortæl mig så lige, hvorfor fanden du ikke bare kan tabe dig, hvis det er så skide nemt.

Jeg må vel bare fortsætte med at købe tøj i H&Ms børneafdeling, ikke sandt? For det er jo på ingen måde nedværdigende. Nej, slet ikke.

hævede mandler

Hvad skal der fucking til før der er nogen der gider klippe de her forfærdelige mandler ud af kæften på mig? Skal jeg falde om af dehydrering, fordi det er umuligt for mig at indtage væsker, før der er nogen der reagerer?

mandag den 5. maj 2014

ensom tosomhed

Jeg føler mig
alene
i dit nærvær
og griber mig selv i
at spørge
om der
overhovedet
findes et 'vi'?

måske

Er jeg forelsket i
dig
eller fantasien om et os?

Er jeg forelsket i
dit smil
eller tanken om at gøre nogen lykkelig?

Er jeg forelsket i
dine øjne
eller den måde du ser på mig på?

Er jeg forelsket i
din stemme
eller de ord der forlader dine læber?

Er jeg forelsket i
dig
eller fantasien om et os?

sig at det er okay at lukke mig ind


Denne video kan gøre selv den mest forfærdelige mandag, lidt bedre.

fuck mandag

Tænk at det kan lade sig gøre at sove fra sin alarm - der vel at mærke skråler trolololo tre gange i træk.

søndag den 4. maj 2014

look up


Fantastisk film, fantastisk spoken word, og en helt fantastisk ironi i hvordan den spreder sig på de sociale medier.

uforstyrret

Jeg vågner
til det smukkeste syn
jeg nogen sinde
har været vidne til:

Dig
der uforstyrret
sover videre

os to

Jeg er
din
og
du er
min
og
sammen
kan vi alt

lørdag den 3. maj 2014

enhed

Mit hoved
mod dit bryst
er ikke
medlidenhed

Mit hoved
mod dit bryst
er tilgivelse
ubetinget kærlighed
og nærvær

fredag den 2. maj 2014

årvågen

Morgensolens stråler
sitrer
bittersødt
på min opmærksomme
hud
der stadig
efter al den tid
er mærket
af dine kys
og den lette
brise
der lydløst
sniger sig ind
gennem det åbne vindue
som du
sneg dig ind
i mit liv dengang
føles næsten
som din hånd
der strejfer min
eller det suk
der forlod
mine læber
den dag
vi gav slip

uduelig

Du afhjælper
den overvældende
smerte
i mit bryst
på samme måde
som en
evigt tændt cigaret
afhjælper
lungekræft

torsdag den 1. maj 2014

kom videre

Jeg har pillet
dit hjerte
ned fra min
tankevæg
og lagt det tilbage
i dine hænder
for længst

Nu er det
din opgave
at sætte det
tilbage på plads
i dit bryst
hvor det desværre
hører til

fortidens røgslør

Af og til
bliver jeg bange
for at få
halskræft
af alle de
cigaretskodder
jeg har slugt
gennem tiden

lorte eksamen

Nu har jeg trukket til eksamen. Inden jeg trak, sagde jeg "jeg vil bare ikke have Odense eller velfærdsstaten" - og gæt hvad jeg trak. Du har helt ret. Fucking velfærdsstaten.

01:12

Når safterne
fra mit
udslugte
underliv
fordamper
binder jeg mig
til dig
i mere elskov
og ubetinget kærlighed

tirsdag den 29. april 2014

vilde heste

Vi to
vi er som
to vilde heste
på en blomstereng

Vi to
vi er som
to vilde heste
på en strandbred

Vi to
vi er som
to vilde heste
på en motorvej

Vi to
vi er som
to vilde heste
ligegyldigt hvor vi er
er vi frie
hvis bare vi har hinanden

mayday

Jeg mangler
dig
som en nedslået
sommerfugl
mangler støv
på sine vinger

mandag den 28. april 2014

hvem er jeg?

Jeg er sådan en kvinde, der ynder at danse i regnvejr med blomster i mit hår, og læse gamle bøger på solskinsdage. Jeg er sådan en kunstner, der virkelig nyder en varm kop kaffe, og gerne bruger fire timer på en bænk i en park en vinterdag, bare for at observere folk. Jeg er sådan en pige, der bruger penge på sko når jeg er ked af det, frem for at snakke med nogen. Jeg er sådan et menneske, der ser verden for hvad den er; smuk, forskruet, og helt igennem ægte. Jeg er sådan et individ, der dyrker min kvindelighed, bruger min krop, og drikker gratis drinks når jeg er i byen, uden dårlig samvittighed. Jeg er sådan én, der nyder melankolien i ødelagt glas, spildt vin, og skodede cigaretter. Jeg er sådan en type, der er tosset med læbestift og pelsfrakker, korte nederdele og bare bryster om sommeren. Jeg er sådan en person, der tror på karma, og virkelig ikke orker at diskutere med uintelligente mennesker. Jeg er det man vil kalde en livsnyder, en poet, en hykler, en shopaholic, en realist, en kunstner, en DF'er, en egoist, en sortseer - og jeg kan lide det.

morgenmad

Regnbuens farver
reflekteres
i dine øjne
og dit blik
der er farvet
af minderne
fra de sidste tre uger

fredag den 25. april 2014

hulemand

Prik
pause
prik prik
pause
prik
stop

På den mest
primitive
facon
får han alligevel
fortalt
at han elsker mig

breaking news

Man kan jo kraftedme ikke engang tage sig en lur i dette samfund, uden nogen kaprer et fly mens man sover.

tirsdag den 22. april 2014

nattetimer

Regnen
mod ruden
forsikrer mig om
at livet
aldrig
er helt forbi

successfuld

Så har man da også prøvet at pitche en film, og tilmed fået bevilliget støtte fra Odense Filmværksted. Det er altså ikke helt dårligt.

mandag den 21. april 2014

guddommelig

Du er
alt
og intet
på samme tid
i én
endeløs
cyklus
af modstridende perfektion

efter

Nøgne
hudløst ærlige
ligger vi
kød mod kød
skjult af natten

Men har vi
nogen sinde
været mere synlige
end nu?

søndag den 20. april 2014

søvnløs

Nætterne
uden dig
er som
mareridt
i en drøm

lørdag den 19. april 2014

misbrug

Du
bliver inhaleret
uden besvær
eller
indsprøjtet
direkte
i min halspulsåre
blot for
at jeg kan
mærke dig
helt
inde
bag mine
hjerteklapper


idioten

Min kæreste har købt en hat - en virkelig grim og pinlig hat. Jeg kan ikke lade være med at grine. Hvordan blev jeg forelsket i sådan en idiot?

fredag den 18. april 2014

i want to let your love walk in tonight


mit eget kunstneriske verdenshjørne af melankoli: one year later

For et år siden blev en blog skabt. Der blev nok skabt mange nye blogs, men på lige netop den dag, blev der altså skabt noget helt specielt for mit vedkommende - nemlig Bittersød Kanel. Jeg startede bloggen med dette utroligt simple indlæg, der alligevel formår at opsummere bloggen perfekt: mit eget kunstneriske verdenshjørne af melankoli. Et indlæg der senere forvandlede sig til et af mine personlige favorit-slams, nemlig 'hypokonder'.

Jeg skabte Bittersød Kanel, fordi jeg var begyndt at skrive dansk poesi. Jeg har altid skrevet, men kun på engelsk. Da jeg så havde mit første møde med poetry slam i vinterferien 2013, fik jeg øjnene op for at skrive på dansk - og det gik overraskende godt. Faktisk så godt, at jeg savnede et sted, hvor jeg kunne dele min poesi. Et sted hvor jeg kunne dele brudstykker af mig selv og min hverdag med verden, og hvor jeg kunne udfolde mit kreative potentiale. Og det har jeg så sandelig - både jeg og min poesi er vokset, over det sidste år, og dét at kunne dele min poesi (og mit liv) her, har været utrolig befriende, og en vigtig del af udviklingen.

Jeg har haft mine op- og nedture. Mange af dem, endda. Og de vil fortsætte - lige nu er jeg midt i en optur, men alting vender jo på et tidspunkt, og I vil være vidner. Over det sidste år er jeg blevet forlovet, single igen, givet slip på min muse, oplevet poetisk tørke, og for nyligt fundet inspiration et sted jeg aldrig havde drømt om at finde den. Jeg har delt og givet så meget selv, og det er en GAVE at I følger med, og tager imod som I gør. I oktober havde bloggen 675 visninger, og allerede i november steg det til hele fucking 5.406 visninger - for så at stige til 9.210 visninger i december. Det var fuldstændig vanvittigt! Tusind tak for det.

Til at slutte af, vil jeg gerne dele de fem mest læste blogindlæg over det sidste år, med jer:
  1. kæreste søges
  2. sig tillykke
  3. danmarks fremtid - what the fuck?
  4. hvad skal jeg sige?
  5. kæreste søges part ||||
Tak fordi I følger med. Jeg håber I vil fortsætte - for jeg har ingen intention om at stoppe med at blogge, men det er ikke helt det samme uden jer. Så tak.

storbyvoksen

Og jeg håber
du fylder gaderne
i København
med dit
nærvær
på samme måde
som du fylder
mit sind

kæreste

Nu er jeg fandme igen stået op klokken 06:00, og så endda bare for at se idioten i halvanden time. Hvad fanden er det med mig?

torsdag den 17. april 2014

inspiration

Det er utroligt, det han giver mig. Han giver mig inspiration, glæde, overskud..han fylder min sjæl med ord der presser helt ud i mine fingerspidser. Med ét, på hans befaling, vælter poesi frem, stykke for stykke. Det fortsætter, og jeg finder lysten til at skrive fuldstændig overvældende. Pludselig er poesi ikke en terapi, men en livsglæde - og dét er inspirerende i sig selv.

sabotage

Hvor
går
grænsen
for dit overskud
og den inspiration
du placerer
i mit sind


modsat af mig

Du får
selv
morbid
monstrøs
monogami
til at virke
tiltrækkende

trapezius

Når man
ligger
hos en mand
med hænder
som dine
er det svært
ikke
at blive liggende
bare fem
minutter
mere

touché

Du væltede
ind
i mit liv
med en sådan
præcision
at jeg ikke
kunne nænne
at bede dig om
at gå igen


den eneste ene

"Ham"
sagde min
sjæl
og pegede
i din retning

"Ham?"
spurgte jeg
og min sjæl svarede
uden tøven:
"Ja"

skovbrand

Da hun
som et væltet
piletræ
opgav
med et tungt suk
og erkendte
at hendes ord
var gået tabt i stormen
kom han
og lavede hendes
læber om
til pindebrænde
tændte ild
til hendes hjerte
og en hviskende knitren
i den kolde
aftenluft
blev langsomt
til en altoverdøvende
inspiration
der overvældede
både hende og ham
og i asken
der bittersødt
dækkede
den døde skovbund
næste morgen
spirrede
hun
i takt med
at solen
spredte sine
gyldne farver
og voksede sig
endnu større og stærkere
end før

harmoni

Hun
forsvandt ufortrødent
ind i hans
stemme

Han
forsvandt velvilligt
ind i hendes
ord

helligdag

Jeg
er helt og
aldeles
druknet
i ham
hans nærvær
og kys
og
nu hvor
hans nærvær
er fraværende
og den eneste
vandresti
mellem os
er lukket
for i dag
forsvinder jeg
ind i længsel
bittersød chokolade
hans trøje
der er farvet
af hans duft
og tanken om
at i morgen
har jeg muligheden
for at drukne
i hans kys
nærvær
kærlighed
igen


et skridt af gangen

"Kys"
siger han
og jeg kan
næsten
mærke mine læber
mod hans
i en bittersød
søgen
efter mere
end bare
"jeg er helt vild med dig"

dyb vejrtrækning

Nu skal jeg spise noget lækkert, tage et langt bad, og så lægge en ansigtsmaske. Glemme hvor fucking idiotisk verden kan være.

Spurgt, ikke?

forstoppede 14årige teenagetøser

Okay, så efter flere ugers totalt overskud, godt humør og smil til fremmede mennesker, er det fandme på tide at jeg bliver godt og grundigt gal. Og så er det endda den mest latterlige ting jeg bliver vred over. For helvede.

Jeg bliver ganske enkelt rasende når der sidder små, snotforvirrede, latterlige pigebørn på internetforums, og ikke laver en fucking skid, andet end at sprede en masse negativ energi. Jeg forstår ikke hvorfor man bruger sin tid på dét - det går simpelthen ud over min forstand. Og nej, vi snakker ikke trolls, vi snakker forstoppede 14årige teenagetøser, der virkelig har et behov for at fortælle folk hvor grimme de er, hvor ligeglade de er med deres gode nyheder, eller hvor fucking spurgt de er. Jeg får spat. Jeg river hårene ud af mit hoved. Jeg bliver så satans frustreret.

Hvad fanden er det for noget, at bruge sin tid på? Fuck hvor er det konstruktivt. "I don't give a shit <3 <3 <3" - NÅ, jamen så skrid dog ud og dyrk noget motion, lav dine lektier, eller drik en kop te med din fucking mor. Hvorfor skal du fortælle mig at du er ligeglad? Hvorfor?

torsdagsmusik

Her er tre fantastiske covers til en torsdag eftermiddag i kreativitetens tegn:



fremtidsmareridt

Hvad skal jeg
egentlig
foretage mig
den dag
du går
den dag
jeg er udhvilet
den dag
poesien
bliver et kompromis

Hvem er jeg
den dag?

værste mareridt

Jeg havde i nat et mareridt, hvor jeg druknede i brugte tamponer. Min hjerne er simpelthen så fandens kreativ.

mit motto

tumblr

nærvær

De tomme gyder
i mit sind
bliver
langsomt
oversvømmet
af dig

opslugt

Jeg vil have
dine beslutsomme fingre
under min hud
og forsvinde
ind i dit blik
som du
forsvinder ind i mig

onsdag den 16. april 2014

solar plexus

Din stemme
giver genklang
i mit sind
og min hud
danser
under lyden
af dine ord
når din sjæl
flettes ind
i min

stjernekaster

Dine øjne
vækker min sjæl
og får mit hjerte
til at slå gnister


afsavn

Når dagen
forsvinder
og du
ikke er her
lytter jeg til mit eget
hjerteslag og
så er
dine læber
næsten
mod min pande
i en bittersød
gestus
der minder mig om
at jeg selvom jeg
er alene
er jeg ikke
ensom
når bare jeg ved
at dine fingre
nok skal
finde mine
igen

dumme forelskelse

Det er fandme svært at være sur når man er forelsket. Undskyld hvis bloggen enten er død eller sukkersød, men hvad fanden skal jeg skrive, altså. Det er ikke nemt at se sort på tingene når man har verdens bedste kæreste.

tirsdag den 15. april 2014

shit

Magasin er en fucking dødsfælde for mit budget. Hvem tager 229 kroner for en fjer?

angst

Jeg gider ikke
sidde
og glo
i dommedagens
venteværelse
én dag
til

sommerferie

Jeg skal fandme til Grækenland, når mine eksaminer er overstået, og inden Roskilde Festival. Den her sommer bliver simpelthen perfekt.

forsvunden sortseer

Alt er bare så pisse fedt. Mit liv er så pisse fedt. Jeg går rundt og smiler til folk, er glad, synger, danser.. Hvad fanden er der sket med mig?


mandag den 14. april 2014

noget ukendt

Jeg har mødt
dig
en mand der ikke har travlt
og pludselig
giver alt
mening
musikken
ordene
inspirationen
livet
og verden åbner sig
for mig
gennem dine øjne
jeg ser
farver
udtryk
poesi i hver
eneste
detalje
og tanken om
dig
er dét
der får det hele
til
at hænge sammen
Jeg har mødt
dig
en mand der ikke har travlt
og pludselig føler jeg
at jeg forstår
mig selv
og det at være
i live
får en
helt ny
betydning
min selvopfattelse
vokser med mig
og jeg føler
at livet
er mit
lige til at tage i
hånden
på sidelinjen
står du
og ser det ske
du kender mig
på ingen måde
ligesom jeg
ikke kender dig
så du er sikkert
ikke
klar
over
det
men der sker
en forandring
i mig
og jeg
bryder snart ud af
min puppe
takket være
dig
Jeg har mødt
dig
en mand der ikke har travlt
og pludselig
har du tændt mig
antændt
noget i mig
der brænder
med bittersød intensitet
under min hud
forkuller al tvivl
og efterlader mig
med nysgerrighed
håb
og kærlighed
i lys lue
et helt nyt skær
kastes over mit blik
verden
er lidt smukkere end før
For jeg har mødt
dig
en mand der ikke har travlt
og pludselig
ud af det blå
slapper jeg
fuldstændig
af
sikker på
at dét der skal ske
nok skal ske
Jeg har mødt
dig
en mand der ikke har travlt
og pludselig
har jeg ikke travlt
længere

hvad hvis du var inviteret til din egen begravelse?


Denne film er simpelthen for fantastisk lavet, til at jeg kan lade være med at dele den, og jeg vil gerne opfordre jer alle til at gøre det samme. Et helt fantastisk budskab, der virkelig skal ud. Pas godt på jer selv og dem I elsker i trafikken, og i livet generelt, for det hele kan forsvinde på et split-sekund.

forelsket


idiot

Jeg møder ham
idioten
på en torsdag
aften
og pludselig
er mit
liv
mit verdenssyn
vendt på hovedet
hans smil er bøvet
men smukt
på en modstridende
måde
der drypper
solskin
i mine øjne
og perlemor
i min mund
hans nærvær
og tilstedeværelse
forplanter sig
i min krop
indtager mig
slår rødder gennem
mine blodåre
til jeg
er helt
og holdent
hans
og det er jeg
hans, og
han er min
ord der før syntes
skræmmende
at sige højt
slipper ufortrødent
mine læber
i en desperat søgen
efter hans øregang
for jeg har
aldrig
før
længtes
efter at nogen
skulle kende mig
som jeg ønsker
at han skal
hans opførsel
lyver
om hans alder
men
hans øjne
fortæller mig sandheden
han er for
gammel
og jeg
er for ung
og det er ligegyldigt
dybden i hans blik
er
overvældende
og tager pusten
fra mig
med en sådan
intensitet
at man allerede
skulle tro
at jeg var landet
fra faldet
- det frie fald
jeg beslutsomt
har kastet mig ud i
der forhåbentlig
ender
i hans arme
for når jeg er
hos ham
mister tid
og kærlighed
sin faste form
og der eksisterer kun os
læber mod læber
mine fingre der
strejfer hans kind
vi forsvinder
og er fuldstændigt
endegyldigt
i live
på samme tid
jeg vil bare
fordufte
ind i hans kys
glemme alt om alder
og det
gør jeg
jeg tager mig selv
i at
kalde ham idiot
men længes efter ham
når han går
og dvæler ved sætningen
"jeg er din"
1 time med ham
er som
en overdosis
der paralyserer
mine hjerneceller
og fylder min tankestrøm
med drømme
om det næste fix
jeg ser
kun
ham
mit perspektiv
er fikseret
mit indre kompas
peger i én retning
hans retning
og jeg drukner
i en bittersød
fantasi om
at jeg kan få lov
til
at kalde ham idiot
i en evighed endnu

skytsengel

Du er så
smuk
når du ligger dér
uskyldigt
i de seneste morgentimer
med ingen anden
intention
end at passe på mig

søndag den 13. april 2014

tommy

Sekundet
hans sjæl
forlader min
og strengene springes
oversvømmes min krop
af længsel
efter hans kys
mod min pande
hans fingre
mod min hud
og hans blik
fæstnet i mit

parforhold

Vi har indgået vores første kompromis: Vi skiftes til at styre det flyvende tæppe.

hvad fanden?

Tænk at det kan lade sig gøre at vågne fem minutter i syv på en søndag - uden alarm slået til.

lørdag den 12. april 2014

poetry slam invitation

For alle jer, der befinder jer i Odense-området klokken 13:00 i morgen, eller har lyst til at komme hele den lange vej, er der poetry slam på Teater95B, med bl.a. mig. Det bliver pisse fedt, så kom!

du er sød musik