skovbrand

Da hun
som et væltet
piletræ
opgav
med et tungt suk
og erkendte
at hendes ord
var gået tabt i stormen
kom han
og lavede hendes
læber om
til pindebrænde
tændte ild
til hendes hjerte
og en hviskende knitren
i den kolde
aftenluft
blev langsomt
til en altoverdøvende
inspiration
der overvældede
både hende og ham
og i asken
der bittersødt
dækkede
den døde skovbund
næste morgen
spirrede
hun
i takt med
at solen
spredte sine
gyldne farver
og voksede sig
endnu større og stærkere
end før