For første gang i gud ved hvor fucking længe skulle jeg op klokken 5 til morgen. Spørg mig lige om det var hårdt. Jeg sov lige ti minutter ekstra (så jeg nåede op på de eftertragtede 4 timers søvn), og så tænkte jeg at jeg kunne spise morgenmad på mit uddannelsessted, eftersom det er gratis. Da jeg kommer ind i bussen er jeg så træt at jeg ikke kan falde i søvn..først da vi er cirka i Dalum falder jeg i søvn. En meget dyb søvn, der fortsætter til efter jeg er landet på banegården. Så jeg bliver da siddende i bussen. Jeg vågner så omkring Kongensgade, går i panik, springer af bussen og står og glor ud i luften. Der er et kvarter til morgenmad er slut, og jeg er nærmest i den anden ende af Odense. Så jeg sprinter afsted. Da jeg får krampe i benene og maven fortsætter jeg. Først da jeg vælter ind af døren og ser, at der stadig er morgenmad, slapper jeg af. Jeg når lige at snuppe brød, smør, marmelade og en kop the, og så bliver der ellers ryddet af bordet. Så kunne jeg passende sidde i engelsktimen og nyde min morgenmad, mens jeg satte kryds og bolle under nogle meget danske sætninger. Hvad er det også for noget fis med, at man skal kunne forstå grammatik på dansk før man kan det på engelsk? Og hvorfor fanden sørger de så ikke for at man kan dansk grammatik inden man skal have engelsk grammatik? Og hvad fanden er grammatik ovehovedet godt for når man kun har fået 4 timers søvn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar