onsdag den 10. juni 2015

miley cyrus nøgen?!


Papermag skrev en skøn artikel om Miley Cyrus i går, som virkelig kun har givet mig mere respekt for hende. Specielt på grund af de billeder der fulgte med. Miley har startet en non-profit organisation ved navn 'The Happy Hippie Foundation', som har en række forskellige mærkesager, bl.a. hjemløshed blandt unge, lgbt ungdommen, og andre udsatte befolkningsgupper i USA. Miley Cyrus er et af de mest indflydselsrige mennesker i USA, og hun har midlerne til at gøre en forskel - hvilket hun også gør. Udover det har hun påtaget sig det ansvar, at være et stærkt kvindesymbol for unge piger, og skabe opmærksomhed omkring seksualiseringen af den kvindelige krop. Hun har bl.a. spillet en stor rolle for #freethenipple konceptet, som jeg selv er stor tilhænger af. For at skabe opmærksomhed på unge hjemløse har hun ladet sine armhulehår gro - at barbere sig under armene er en luksus man ikke har når man er hjemløs.


Miley har været så modig at få taget nøgenbilleder i forbindelse med artiklen, fordi hun er klar over, at det vil drage folk til, hvorefter hun så håber at de vil tage sig tiden til at høre hvad hun har at sige. Desværre har folk alt for travlt med at seksualisere billederne, der ellers er fuldstændig uden erotisk karakter, ved at bedømme hendes seksuelle værdi. De siger f.eks. hun er billig, hendes bryster er for små, ingen vil gå i seng med hende, hun er grim, de kalder hende luder og siger at billederne er 'trashy'. Kunst er subjektivt, det er jeg udmærket klar over, men hvordan nogle mennesker kan kalde dette for pornografi er mig et under. Billederne viser en krop. Kroppen er det der holder os i live, den er vores vigtigste værktøj - ikke et sex-objekt. Kvinder har ikke fået tildelt en krop for at den skal tilfredsstille andre, hverken fysisk eller visuelt. Så at folk automatisk tror, at billederne er taget for at tilfredsstille dem på et seksuelt plan, blot fordi hun er nøgen, det forekommer mig utroligt, og udviser i min verden en enorm ignorance.


Dertil kommer også problemet med hårene under armene. For ja, det er åbenbart et problem at en kvinde har dem. Det er klamt, ulækkert, og hvad ved jeg. For guds skyld, det er naturligt! Alle mennesker gror hår under armene. Jeg forstår oprigtigt ikke, hvad problematikken er. Det er hendes krop. Hun skader ikke nogen. Og hvorfor i al verden skulle folk vælge en partner fra, blot fordi de ikke er hysteriske med skraberen? Det siger mere om dem, end om ejeren af dusken.


Miley Cyrus er en smuk, ung og talentfuld kvinde, der lever sit liv nøjagtigt som hun vil, uden behov for at passe ind i samfundet konformitet og idealer. Ikke for at være på tværs - bare fordi hun ikke har lyst. Miley Cyrus er lykkelig. Noget størstedelen af verdens befolkning aldrig har prøvet at være. Der er nok flere teorier om hvorfor. Jeg tror det hænger sammen med, at folk har for travlt med at gøre hvad andre forventer de skal. De får aldrig en mulighed for at gøre hvad de har lyst til, for de tror ikke muligheden er der. Og i stedet for at hylde, at nogen endelig tør stå frem og være nøjagtig den de er, har folk travlt med at skælde ud og være dobbeltmoralske. Det er forfærdeligt.

Miley Cyrus er vanvittigt inspirerende. Folk siger, at hun er et dårligt forbillede, og at hun forgifter unge pigers moral og værdier. Folk siger, at de ville være dybt forargede hvis deres børn gjorde som hende. Jeg ville være pavestolt hvis min fremtidige datter var lige så modig som Miley Cyrus - modig nok til at leve nøjagtig det liv hun har lyst til. Og det står jeg ved. Nøgenbilleder eller ej.

2 kommentarer:

  1. Virkelig godt og tankevækkende indlæg. Jeg synes Miley Cyrus er super sej for hvad hun gør :)

    HOPELESS WANDERER

    SvarSlet
  2. Jeg kan jo ikke være andet end enig. Det er utroligt at folk har så svært ved at acceptere anderledes livsstile og mennesker for den sags skyld. Hun er en sej kvinde!

    www.dittevilladsen.com

    SvarSlet