farvel

Har lige blokeret ham på facebook. Ikke fordi at jeg hader ham, eller at jeg vil såre ham eller noget..jeg vil bare gerne have ham ud, væk. Forstår I? Jeg bliver ved med at opsøge smerten, se på hans profil, venter på at han ændrer sin status til single.. Det gør ondt, og jeg er nødt til at stoppe det. Han er væk. Her er tomt. Min seng er tom, mit værelse er tomt, bussædet ved siden af mig er tomt, min hånd er tom.. Her er tomt, fordi han er væk. Det er vanvittigt at man kan bo sammen med en person i så lang tid, og fra den ene dag til den anden er han væk. Der er ikke så meget som et spor af at han nogensinde har været her, bortset fra de minder jeg har. Den kop vi drak varm kakao af få dage før alt dette skete, står her stadig. For andre er det bare en kop..for mig er den så meget mere. Sofaen, sengen, gulvtæppet, sækkestolen, kontorstolen, skrivebordet, skabet..alt har betydning. Alt bliver forbundet med ham, men man kan ikke se at han har været her. Hans ting er væk, han er væk. Han er forsvundet, som dug for solen, og det er..så bizart. Det føles som om at alt har været en drøm. Som om at mindet om ham er en illusion. Og det er en trøst. Hvis han gerne vil forsvinde..så skal han heller ikke være på facebook. Han skal ikke være nogen steder, intet skal minde mig om ham, eller friste mig til at ringe.

Han skal væk. Helt og aldeles.