lørdag den 30. november 2013

såååå, december?

Ja. December. I morgen.Vildt hva'? Så er det jo næsten jul. Inden det bliver første december og alt går amok, så vil jeg lige introducere hvad jeg bruger december til. Jeg bruger de første 24 dage af december på at tvinge mig selv til at være pisse glad hele tiden. Jeg har behændigt undgået julemusik og julepynt og julekager, indtil første december, hvor jeg fylder min sjæl med alt julet indtil det er overstået, og jeg er klar til at vende tilbage til min dybt deprimerende virkelighed. Faktum er, at jeg synes jul er hyggeligt, men når man fejrer jul fra fucking 1. oktober så er jeg satme træt af jul når december endelig ankommer. Derfor; behændigt undgået jul, propper sig med jul, fortsætter som om intet var hændt. Min plan for december. Udover det, så poster jeg en julesang hver dag. Bare for at være julet og irriterende. Så, en julesang hver dag, måske nogle fine julebilleder, af alle mine julede juleting, og når den 25. december rammer, så forvent et møgfald for de sidste par irriterende julede dage (for så har jeg egentlig fået nok), og så er alt tilbage til normalen. Lyder det godt? Jamen så lad os lige skyde december i gang, aftenen før første december, med en rigtig december-agtig sang af en all time favorite, Sys Bjerre, som tydeligvis ved hvordan jeg har det.


P.S. læg endelig mærke til hvor mange gange ordet "jul" bliver brugt i det her indlæg.

1 kommentar:

  1. Velkommen i klubben, så træt af jul 2 mdr før.
    butikker der pynter op og det. seriøst de skal stoppe det lige nu.
    2-3 dage før December kan de pynte op, ikke før! (:

    SvarSlet