tirsdag den 19. november 2013

receptpligtig

Jeg er træt
Jeg er træt af vores samfund
Jeg er træt af at Pia Kjærsgaard bliver pustet op og fremstillet som en psykotisk racist i medierne
Jeg er træt af at man ikke kan sige "jeg stemmer DF" uden at nogen automatisk siger "så du kan ikke lide indvandrere?"
Jeg er træt af den fucking debat om fucking Thomas B. Thriges-gade
Jeg er træt af at studieboliger og depositum er så sindsygt dyre, og at jeg fylder 18 lige om lidt
Jeg er træt af kampagner der skal tvinge folk til at stemme, for der er vel forhelvede en grund til at de ikke gør det
Jeg er træt af vores virkelig ikke fungerende velfærdsstat
Jeg er træt af folk der er imod brugerbetaling på daginstitutioner, for man kan vel forhelvede bruge de forbandede børnepenge på en daginstitution, hvis man så gerne vil have et job frem for at passe børn
Jeg er træt af den ligestilling på arbejdsmarkedet, som de 5 % af Danmarks befolkning der er feminister hårdnakket stadig kæmper for - og for længst har fået
Jeg er træt af sociale medier hvor man finpudser sin egen lille narcissistiske eksistens i et dekadent internet-fænomen som facebook
Jeg er træt af at man ikke kan være noget uden at have 140 likes på sit profilbillede, jeg mangler fandme 100 før jeg betyder noget for nogen som helst
Jeg er træt af begrebet 'facebook-kendte'
Jeg er træt af at man ikke lærer unge mennesker om faren ved at pleje sit ego for meget
Jeg er træt af at der ikke er nogen der forklarer unge piger at et "thigh gap" er ligegyldigt, og at en spiseforstyrrelse ikke er en livsstil
Jeg er træt af selvskade, depressioner og lykkepiller
Jeg er træt af at min generation siger "hvad er der galt med min generation?"
Jeg er træt af at man ikke kan have røde kontaktlinser på i toget uden at folk glor underligt
Jeg er træt af at jeg ikke kan sætte mig ved siden af en fremmed i bussen og sige "hej, jeg hedder Marie, hvor skal du hen?"
Jeg er træt af normer, og alt det er rigtigt at gøre
Jeg er træt af at leve i et samfund der ikke forstår hvad det vil sige at være introvert
Jeg er træt af at leve i et samfund hvor man skaber 'kunst' for underholdningsværdien i stedet for at udtrykke noget
Jeg er så uendeligt træt af at leve i et samfund hvor der findes en 'normal'
Jeg er træt af vores samfund, ganske simpelt

1 kommentar:

  1. Igen må jeg beundre dine ord, igen må jeg erklære mig underholdt - og mere end det! De ord du skriver, giver mening for, og fylder mig med, håb for at "vores generation" ikke kun indeholder dem, du beskriver med dine ord, med også mennesker som dig og mig, som ser tingene fra vort eget lys.
    Marie, det behager mig at følge med på din blog, fordi du klart og utilsløret viser din egen holdning, pynter den med lækre, velvalgte ord og topper af med lidt sarkastisk humor hist og her!

    Tak i tusindfold, du fortjener!

    - Mig

    SvarSlet