onsdag den 27. november 2013


gå med dig
ud af min bevidstheds
sommernat
med lys og varme
langt væk fra mig og mine minder
for jeg kan ikke holde ud
at tænke på dig
længere
du gør ondt
dine ord er som en lussing
på en kold kind
og som sveden der drypper af
min febervåde pande
de nætter hvor jeg stadig drømmer om dig
dine ord er
så langt væk
fra den du var dengang
jeg kravlede ind i din sjæl
og gemte mig i tryghed
du er ikke sikker
ikke varm og ikke rar
og jeg har ikke lyst til at holde din hånd
aldrig mere
Så gå
forsvind ud af min eksistens
glem varmen
glæden
alt
fortab dig selv i nyttesløshed
hvis det er det du vil
for du er til ingen nytte
og ønsker intet godt
for nogen
selv om de ønsker alt godt for dig
jeg er færdig med
tålmodighed
færdig med chancer og færdig med falske løfter
færdig med dig
Gå nu
ud af mit liv
ud af mit hjerte
ud af min poesi
for jeg har aldrig kunnet
fælde ord for dig
før jeg begyndte at fælde tårer
og jeg vil ikke
nægter
at lade dig være min muse
nægter dig adgang til alt der er smukt
nægter dig adgang til forløsning
frelse
mig
for du står
på en bjergtop
ser ned på mig
det hav jeg har skabt
siden du gik
og du griner
smiler
fryder dig
dit sind er sort
din krop er kold
og dit hjerte er væk
du er væk
gennemsigtig for mit indre blik
der er intet tilbage af den mand
du engang var
du er et tomt hylster
der grådigt opsluger mine tårer
for at komme til live igen
men jeg er færdig
nu
der er ikke mere at give af
og du er stadig død
Så gå nu
gå og vær rigtigt væk
for jeg vil ikke se på din antieksistens
længere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar