på tom mave

Må jeg godt
kravle ind af dit øre
og begrave mig dybt i din bevidsthed
et trygt og sikkert sted
hvor du knap nok
kender dig selv
og jeg knap nok
kan finde rundt
på egen hånd
fordi du er så forviklet
så kantet
så smuk?
Og må jeg godt
kravle ind i din favn
om natten
når jeg længes efter længsel
læber mod mine
tosomhed
og lige lidt mindre end det?
Må jeg også godt
forsvinde i din duft
dine øjne
din stemme
bruge dig og dem som
mit eget
personlige
drug
mod ensomhed?
Og må jeg til sidst
blive opslugt
af dig
din musik
dit grin og alt du er
helt derinde
hvor jeg ikke burde være
og hvor vi begge
kan være alene?
For jeg tror du kan
redde mit liv
jeg tror
du er lige det
jeg mangler
for du smilede til mig
før vi kendte hinanden
og jeg
var der bare
forgabt i din herlighed
forgabt i din tilstedeværelse
forgabt i alt det der ikke var
ikke skulle være
endnu
Så må jeg godt
omslutte dig
med min krop
mit sind og mine læber
forsvinde i sameksistens
suge dig ind i mit bryst
fortabe dig i mig selv
og have dig helt tæt
uden at sommerfuglene
skal være med?
Må min mave være tom
min navle være pillet
og mit
sind være åbent
når vi smelter sammen
eksisterer
sammen
er
sammen
tæt
kind mod kind og
du mod jeg?
Kan man det
kan man bare
være og være
to i ensom tæthed
symbiose uden livsvilkår og
forvikling uden vilkår
uden "vi"
bare et
du
og et
jeg
der er sammen
uden at være mere end det?
Må jeg godt
være ingenting med dig
og alle andre
der har lyst
til bare
at være
uden sommerfugle
uden mæthedsfornemmelse
uden bekræftelse
uden "vi"
uden
"vi"
på tom mave
men helt eksisterende
helt sammen
helt dybt
helt tæt
fuldstændig til stede
men
intet
mere
end
lige
netop
dét
at være til stede
på tom mave
med dig
Må jeg godt
det?