hvad skal jeg sige?

I dag var jeg ærlig. Over for mig selv, og over for ham. Han er ikke den mand jeg forelskede mig i. Ikke længere. Den mand jeg blev forelsket i, ville aldrig kunne såre mig på den måde. Han ville aldrig kunne trække pinen så langt ud. Han ville aldrig kunne tænke over det så længe. Han ville aldrig kunne gå fra mig så mange gange. Han ville aldrig kunne smide mig væk, som om jeg betød ingenting.

Jeg ville gerne være venner, men ikke med den mand han er blevet. Han fortjener ikke engang mine tanker, eller mine bedste ønsker. Min tilgivelse? Måske, en dag. Men for nu, så er jeg videre. Helt og aldeles. Den Mikkel jeg elskede, eksisterer ikke længere, og jeg har vidst det længe. Jeg har forberedt mig på at han skulle forlade mig, i lang tid nu.

Så i dag var jeg ærlig. Jeg er ikke okay, det han har gjort er ikke okay, men jeg gider ikke sidde og spilde mine tårer på ham. Jeg vil ikke spilde mit liv på ham, på at tænke på ham eller på at huske de gode minder. For det betyder intet for mig længere. Dét at han kan behandle mig på den måde..det er nok til at slette alt det vi har haft sammen. For mig, har det hele været en løgn. Og jeg er færdig med at lyve for mig selv.