videnskaben bag abort: 12 uger

Nu får vi lige lidt videnskab på banen, angående abort - bare så der ikke er nogen tvivl.

Lad os lige få lidt basic viden på plads: I vores hjerne, helt konkret i præfrontal cortex (eller pandelappen, som det også kaldes) forefindes der det vi kalder von economo neuroner. Disse kaldes også spindlerneuroner. De forkortes til VENs. Forskning påviser, at VENs er det der giver os kompleks bevidsthed og sociale færdigheder. Altså, er det VENs der gør os til det vi er - tænkende individer (hvis man altså tænker at kompleks bevidsthed er det der gør os til tænkende individer - det gør jeg). Så har vi det på plads.

Hold nu fast, for nu bliver det spændende. Et fosters præfrontale cortex begynder først rigtigt at udvikle sig ved uge 16. Det er altså først efter 16 uger, at fosteret begynder at udvikle VENs - bevidsthed. Så medmindre man mener at et bankende hjerte er lig med bevidsthed (hvilket rent medicinsk er en lidt fjollet anskuelse) så er et foster altså først et barn efter 16 uger - teknisk set først efter 24 uger, da det først er der fosteret har en chance for at overleve uden for livmoderen, men hvem går op i det.

abortlinien ønsker at hjælpe dig

Men du skal ikke tage imod deres hjælp. For selv om Abortliniens hjemmeside - og navn - umiddelbart indbyder til tryghed og rådgivning, så er det ikke det de står for. Abortliniens sande navn er 'Retten Til Liv'. Det er i hvert fald den forening der står bag Abortlinien. Her kan du lige få lidt baggrundsviden om Retten Til Liv-foreningen:

"Af foreningens vedtægt § 4 fremgår det, at bevægelsens formål er:

• at arbejde for, at det kristne menneskesyn bliver normgivende for det danske folk og den danske lovgivning. 
• at arbejde for, at der skabes bedre rådgivning til og vilkår for gravide kvinder, således at fosterdrab ophører. 
• at arbejde for bedre behandling af kvinder, som har psykiske følger af provokeret abort."

Det er dem der sidder og rådgiver om abort, på Abortlinien. Så nej. Abortlinien er ikke et trygt og sikkert sted, hvor man kan få rådgivning angående abort. Abortlinien er et sted, hvor man presses og manipuleres til at få et barn man højst sandsynligt hverken vil have eller er klar til. 

Jeg ved godt, at abort er et kontroversielt emne. Jeg ved godt, at nogen argumentere for, at et foster stadig er et menneske selv om det ligner en klat og har en intelligens lig en mælkebøttes. Jeg ved godt, at abort gør ondt og brænder i sjælen - for jeg har været der. Jeg har fået en abort. Og det var fandme ikke sjovt, men hold nu kæft hvor er jeg virkelig evigt taknemmelig for, at jeg ikke fik et barn da jeg var 16 år gammel. Det gør stadig ondt. Det gør mig stadig ked af det. Det er nok ikke en følelse jeg slipper af med, og jeg kan stadig huske tomheden fra da jeg kom til mig selv på opvågningsstuen. Men det foster der blev fjernet fra min mave var ikke et barn. Det skulle ikke være et barn, og jeg er evigt taknemmelig for at have muligheden for selv at bestemme hvornår og hvordan jeg skal være mor. 

Hvis du, eller en du kender, har brug for rådgivning og hjælp, på grund af uventet graviditet, så tag kontakt til Mødrehjælpen. Dét er et trygt og sikkert sted, hvor man er sikker på at få objektiv vejledning, der baseres på det enkelte menneskes behov og situation. Og glem alt om Abortlinien, medmindre du bare vil bekræftes i at abort er forkert.

Og så husk forøvrigt at råb "buh" når du ser deres kampagne i biografen i løbet af de næste par uger, og del dette billede på de sociale medier, der er tyvstjålet fra deres "Gør Abortlinien kendt!" kampagne, med et lille (sandfærdigt) twist:

Hjælp med at gøre Abortlinien gennemsigtig. Du gør sårbare kvinder en kæmpe tjeneste.

skræmt fra vid og sans

Nu har jeg befærdet mig i den veganske verden i noget tid. For mig fremstår det som, at en række personer bliver påvirket af veganismen i en sådan grad, at de udvikler en decideret apati for mennesker. Jeg synes det er uhyggeligt, og det afskrækker mig - og sikkert også mange andre mennesker - fra at blive, være og kalde mig veganer. For når man støder på den slags veganere, så giver det pludselig lidt mere mening, at veganere har så dårligt et rygte.

I går var der en chauffør der kørte galt i sin lastbil. Han var ved at fragte grise til slagtning, og desværre døde mange af grisene. Chaufføren kom heldigvis ikke slemt til skade. Og ja, det er da dybt tragisk at grisene døde. Det er dybt tragisk at grisene er en del af en modbydelig industri. Men. Den kommentar der er skyld i dette blogindlæg, var simpelthen for absurd.

"Chaufføren skal nakkeskydes."

Da jeg så efterfølgende spurgte kommentarens ejermand hvorfor det er bedre at nakkeskyde en mand end at nakkeskyde en gris, og hvordan det gjorde hende bedre end den industri hun tydeligvis er modstander af, svarede hun bare at hun ikke behøvede at føle sig bedre, hvis bare hun gjorde hvad der var retfærdigt, og at eftersom manden nok var skyld i flere tusinde dyrs død ville hun fryde sig over at se ham blive slået ihjel.

Seriøst? I hvilket univers løser man vold med mere vold? I hvilket univers er løsningen på aflivning af dyr, aflivning af mennesker?

noget nyt

@frksortseer

Ja. Jeg er blevet rødhåret. Det passer til mit temperament.

fysik

Stofmængde, molarmasse, masse, unit, gram, mililter.... Jeg forstår ingenting.

idiot lvl 9000

Jeg har lige fået at vide, at kommunen fjerner børn hvis man som forældre ikke skærmer dem fra alt der er farligt. Jeg påpeger så at det er farligt at spille fodbold og cykle i skole, så det virker absurd at man skal skærme sine børn fra alt der er farligt. Og så får jeg atter at vide at hvis man ikke skærmer sine børn fra alt farligt, så bliver de fjernet. Konklusion: Lad være med at lade dine børn forlade deres seng, nogensinde. De bliver tvangsfjernet.

tilfreds

I dag var en god dag.

@frksortseer

"bare det var mig der blev voldtaget"

Nogle af jer kender måske den ovenstående video i forvejen, men hvis I ikke gør, så gør jer selv den tjeneste at starte med at se den, før I læser videre.

MetroXpress (ja ja, pålidelig kilde, ikke?) har i dag skrevet en artikel om en 30årig læreinde, der undgår fængselsstraf på trods af, at hun har misbrugt en 15årig dreng seksuelt. Drengen udtaler selv, at han føler sig dybt traumatiseret, på trods af at han i starten af "forholdet" angiveligt var forelsket i hende. Efter 5 måneder begyndte de at dyrke sex, ofte og ubeskyttet. Det startede med at hun kyssede ham. Han kyssede tilbage. Kvinden er nu blevet idømt 2 års betinget fængsel, 250 timers samfundstjeneste, og skal betale 1000 kr. i erstatning.

Det er ikke problemet (om end det faktisk er et problem, men det er en anden snak). Problemet er kommentarsporet, der - som altid - går helt skævt. Lad mig give jer et kort uddrag:

• "Hvorfor havde jeg ikke sådan en lærer?"
• "Det er sgu da den 15årige der har misbrugt sin lærer."
• "Hun skulle have haft en medalje?"
• "Tror nu næppe han har lagt og råbt og skreget efter hjælp, tror han har haft det for fedt."
• "Skal der alligevel ikke bare lidt til før man kan få den op og stå?"
• "Det er jo ikke misbrug når han selv har indvilget i det."
• "Han har jo nydt hvert sekund af det."
• "Det er da næsten enhver 15-16årig knægts drøm."
• "Verdens heldigste elev."
• "Den dreng er jo idiot."

Sæt nu de kommentarer i relief med videoen du lige har set. Det er skræmmende, har jeg ret? Måske har drengen nydt det. Det ved vi ikke. Jeg vælger at stole på hans ord, når han siger, at han er dybt traumatiseret - at være mistroisk blot fordi han er en dreng, det er simpelthen for lavt. Hvis det havde været en 15årig pige, der havde haft sex 50 gange med en 30årig mand der tilmed var hendes lærer, og hun derefter havde sagt at hun var dybt traumatiseret, havde folk krævet at manden blev kastereret. Ingen havde sagt "gid det var mig" eller "hun har da misbrugt ham". Ikke en eneste, og lur mig om ikke manden havde fået en betydeligt større straf.

Et overgreb behøver ikke kun være fysisk - det kan også være psykisk. Når man er så ung er man meget modtagelig overfor manipulation. Specielt fra en voksen som man stoler på. Det er magtmisbrug af første klasse, og hvordan folk er ude af stand til at anerkende det, det forekommer mig svært besynderligt. Jeg føler den dybeste sympati for offeret - drengen. For han er et offer. Fem måneder er mere end rigelig tid til at hun kan plante en idé i hans hoved om, at det er helt okay det hun gør. Men det gør det altså ikke okay. Og man kan sagtens tro at det er helt normalt, og først bagefter indse at det er helt forkert - uanset om det så er sket 2 eller 50 gange. Det gør det ikke mindre traumatiserende. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jo flere gange det er sket, jo mere traumatiserende er det.

Jeg er ikke en dreng. Jeg er en pige. Selv om jeg bliver udsat for victimblaming, så er der også en meget stor andel der kæmper min sag, og anerkender mig som offer. Den beskyttelse har drenge ikke. Der er ikke nogen der kæmper deres sag. Der er ikke nogen der taler for dem. Der er ikke nogen der anerkender dem - og det gør ondt dybt ind i hjertet på mig. For et overgreb gør ondt. Et overgreb er traumatiserende. Hvad end det er fysisk eller psykisk. Men at man bagefter skal slås med den slags stigmatisering, så ekstreme overbevisninger om, at man ikke kan blive voldtaget, det er som at hælde 15 liter saltsyre i et allerede åbent sår.

høj bølgegang

Af og til går bølgerne højt på internettet, specielt når man debatterer. Man kan komme til at gå ind i en debat man ikke burde gå ind i, på grund af ens følelsesmæssige tilknytning, og man kan blive ked af det, frustreret, vred og ligefrem rasende. Jeg har før meldt mig ud af en debatgruppe, fordi jeg simpelthen var klar til at sætte mig ned på gulvet, råbe og skrige og tudbrøle af frustration. Det er faktisk meget unormalt for mig. Jeg er meget sagligt anlagt, og lader sjældent mine følelser tage overhånd, men jeg har også en stor retfærdighedsfølelse fordi jeg er særligt sensitiv - og det kan godt være svært, når man befinder sig på internettet, hvor en stor del uretfærdighed ofte finder sted. Det er i hvert fald min oplevelse.

jeg er seriøs

Ikke som kvinde, men som menneske - jeg vil gerne tages alvorligt som menneske. Jeg vil gerne respekteres, og jeg vil gerne være en person som folk har lyst til at arbejde sammen med. Jeg vil gerne have, at folk tager det seriøst når jeg laver et stykke arbejde. Hvorfor er det så svært?

some days

Modvind på cykelstien, modvind på internettet, modvind i tankerne.

misforstået empowerment

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at jeg er petite. Jeg har skrevet sure opstød om det før. Jeg er lav, har små bryster, smal talje og hofter, korte ben, og så er jeg utroligt tynd. Tændstikstynd, som nogle vil kalde det, hvorend nedsættende det er. Bortset fra højden, så ligner jeg modellerne på catwalken - det er ikke noget jeg efterlever, det er bare sådan jeg ser ud. Og så vejer jeg desuden præcis hvad jeg skal. Jeg fylder ikke så meget, og bruger størrelse XXS i tøj. Over årene har jeg vænnet mig til at folk siger "spis noget mere, du kunne godt bruge et par ekstra kilo", "ej hvor er du tynd!", "har du anoreksi?" og andre irriterende udtalelser. Folk vil gerne prøve at løfte mig, holder om mine håndled, lår og overarme, og andre ting der faktisk overskrider min privatsfære. Ting der ville være enormt upassende at gøre ved en person der var normalvægtig, eller overvægtig. Det er faktisk bodyshaming i sin fineste form. Til det kommer problemerne med at finde tøj, som ofte har presset mig ind i børneafdelingen i H&M, hvilket jeg selv finder meget nedværdigende. Men det er jo hvad det er - det er mine kår, og på trods af alt det, er jeg rigtig glad for min krop, og for at være petite. Jeg synes jeg er pæn, og så må folk egentlig hviske om spiseforstyrrelser og lignende, alt det de vil bag min ryg. Det er ikke det vi skal snakke om i dag.

Jeg har fulgt 'Empowerment Fabrikken' på facebook i noget tid nu, faktisk siden det startede. De arbejder med empowerment for kvinder, og med at stoppe bodyshaming af store kvinder - de har et budskab om at man skal elske sig selv og holde op med at pille sig selv ned. Det synes jeg er skønt, så selvfølgelig støtter jeg det, selv om jeg ikke falder i den målgruppe. Tidligere i dag dukkede der så en artikel op på min facebookforside, som de havde delt med teksten: "Peter Heydenreich siger: Kvinder er også kvinder værst, og hvis ikke andet, så kan de da altid kommentere hinandens fede ankler, lægge eller hvad ved jeg. Der er altid noget! Det bedes I lade være med. I bedes også tale pænt til jer selv og om jer selv.
Hvis I hele tiden taler nedsættende om jeres 'fede lår' eller 'store bagdel', så skal jeres kæreste nok også til sidst synes, at I har ret, og at det er et problem. Empowerment Fabrikken Mica Oh siger:
HØRT! ❤ #stopbodyshaming"

Fedt! Tænkte jeg. Indtil jeg læste overskriften på artiklen. 'Mænd vil ikke have tændstiktynde modeller'. Igen gik det lige ind i hjertet og gjorde ondt, uanset hvor glad jeg i realiteten er for mit udseende. For jeg er tændstiktynd, og det er ikke rart at få at vide, at mænd ikke vil have én. Jeg var selvfølgelig nødt til at læse artiklen, og har udplukket en række citater. Hvis I vil læse det hele kan det gøres hér.

• Der er ingen grund til, at vi skal sidde og se på undervægtige piger vise tøj frem, tøj som på ingen måde kan hænge på almindelige kvinder med almindelige former.
• Det kunne jo godt tænkes, at deres seksuelle præferencer gør, at deres æstetiske opfattelse mere eller mindre bevidst hylder et kvindeideal, som ikke har så meget med noget virkelig kvindeligt at gøre.
• Som modeskaber ville jeg lave noget tøj der kunne understrege alt det dejlige ved det kvindelige. 
• Mænd gider slet ikke de der tynde rær uden former; vi elsker alt det kvinderne har, og som vi ikke har. Vi drømmer om erotiske kvinder med hofter og bryster, bagdele og taljer. 

Av for den. Det var i den grad alt andet end behagelig læsning, og alt andet end empowerment. Jeg føler mig i høj grad pillet ned og gjort uværdig. Jeg er ikke en rigtig kvinde. Jeg er ikke det mænd vil have - jeg er en tynd rær uden former. Jeg har ikke noget med virkelig kvindelighed at gøre. Jeg er ikke en almindelig kvinde, med almindelige former. Jeg er ikke erotisk. Det er sgu ikke sjovt, for at være ærlig. Jeg føler mig ikke specielt 'empowered' lige nu, og det går da stik imod det som netop 'Empowerment Fabrikken' står for? Jeg undrer mig, men jeg ved også godt hvad der er gået galt.

Det skyldes en misforstået opfattelse af empowerment. Empowerment er efterhånden blevet aleneeje for større kvinder. Og et middel til at opnå empowerment, er at sparke opad, på vi der er priviligerede. For ja, på mange områder er man priviligeret når man er tynd - men man får satme også mange hug for det. Netop det som Peter Heydenreich opfordrer til - at holde op med at pille hinanden ned og tale grimt til hinanden som kvinder - gør han selv, og opfordrer derved andre kvinder til at gøre. Bare ikke mod store kvinder - kun mod de små, dem der ikke er rigtige kvinder. Det gør ondt. Store kvinder ved præcis hvor ondt det gør. Så hvorfor er der så mange der gør det? Hvorfor gør Empowerment Fabrikken det, når det går stik imod deres budskab? Hvorfor har vi fuldstændig misforstået hvad 'empowerment' betyder og er? 

Jeg vil i hvert fald gerne vide det. Og jeg håber inderligt at Empowerment Fabrikken trækker deres støtte tilbage til en artikel der så tydeligt bodyshamer petite kvinder, så vi kan få noget rigtig empowerment på agendaen.

mind officially blown

Vegansk mortadella-pølse smager bedre end rigtig mortadella-pølse.

jeg kommer

Togkupeen er fyldt til randen med legende børn og folk der snorker. Spotify er stoppet med at spille, fordi forbindelsen er forsvundet. Jeg er rygetrængende og sulten, men der er forbud og jeg har ingen småpenge, så jeg tager en snus for at dulme mine nerver. Den skrigende unge tre sæder bag mig tester virkelig min tålmodighed, men åh, København, du er det hele værd.

ugh

Jeg gider ikke i dag. Og lad være med at spørge mig om, hvad det er jeg ikke gider. Jeg gider bare ikke.

hvor ender mit kryds?

Så er det i dag tid til at sætte sit kryds, hvis man vel og mærke er fyldt 18 år. Jeg er førstegangsvælger, og havde oprindeligt tænkt mig at stemme blankt, fordi jeg synes vores politiske system i Danmark handler om alt andet end demokrati. Det handler ikke om at sætte sit kryds ved den man føler bedst kan være ens stemme i Folketinget, men om at sætte sit kryds ved den der tager mindst fejl - det er et sats, fordi i sidste ende gør politikerne alligevel bare præcis hvad der passer dem. Valgkamp handler om hvem der kan kaste mest mudder på de andre partier, frem for rent faktisk at føre en politik frem som folk kan stole på og identificere sig med.

Og så kom Alternativet på banen. Det er i sandhed, på alle måder, et alternativ for så mange mennesker, og også for mig. De kæmper for en ny politisk kultur, og det var det der fangede mig med det samme. Samtidig er Alternativet ikke bange for at drømme stort, og se fremad - de ved og tør italesætte, at vores planet er ved at dø ud. De vil gøre noget nu, og de vil gøre noget aktivt. Alternativet tør snakke om det der er ubehageligt at snakke om, og det har jeg dyb respekt for.

Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg sætter mit kryds i dag. Godt valg til jer alle sammen, og husk nu for søren at hoppe ned og stemme - og hvis du ikke kan lide vores politiske system, så er der altid et alternativ. ;-)

Ej, jeg skal nok lade være. 

fedt

Så mistede jeg så lige min boligsikring, som jeg har manglet siden februar, fordi jeg ikke svarede på en imaginær mail fra Udbetaling Danmark. Fandme flot. Den der e-boks er en lifesaver, hva'?

jeg er en bitch

Dette er sindsygt personligt, og selv om jeg normalt holder en eller anden form for ironisk distance i de blogindlæg der handler om mig, så er det her faktisk et ret seriøst emne, som jeg føler at jeg er nødt til at tale om.

For et år siden skrev jeg en kommentar til følgende billede:

Den nogenlunde lød således (og nej, jeg er ikke stolt af den, og ja, det kunne have være formuleret betydeligt bedre): Tja, det er fucking uansvarligt at blive ved med at spille med et hoved der er skåret op, ligesom det ville være uansvarligt at blive ved med at spille med kramper i benene. Tydeligvis er han en voksen mand der gerne vil fortsætte sin karriere, den anden er bare en idiot uden respekt for sig selv, sin krop og sit liv.

Jeg vil gerne nævne, at jeg er super træt af den kommentar, for den er pisse ignorant og dårligt formuleret. Sådan ville jeg aldrig skrive i dag. 

I går begyndte folk af en eller anden grund at svare på min kommentar, eller like den. Hvorfor ved jeg ikke, den er som sagt et år gammel og jeg ved ikke hvorfor den pludselig er relevant igen. Men det gjorde folk i hvert fald. Jeg startede ud med at sige undskyld for den åndssvage kommentar jeg havde skrevet, og mindede folk om at den altså var et år gammelt, og at jeg var rigtig ked af at jeg havde kaldt ham en idiot - men at jeg samtidig stod ved, at jeg syntes det var respektløst overfor sin krop, at ignorere en seriøs skade for at spille en koncert færdig, og at hans fans nok havde forstået det, hvis han lige tog et smut på skadestuen. Jeg skrev samtidig, at han selvfølgelig selv måtte styre det, og at han skulle gøre nøjagtigt hvad han ville, for jeg skulle ikke bestemme over ham. Jeg synes bare ikke det udviser respekt over for sin krop og sit liv. På trods af denne kommentar, der forklarede og undskyldte, fortsatte folk med at kommentere. Og de blev ikke mere høflige. Hér er et lille udpluk af de kommentarer jeg har fået (der er flere hundrede):

• Hvorfor er du her? Skrid hjem hvor du kom fra og kom aldrig tilbage, luder.
• Du opfører dig som et fucking barn.
• Du ved tydeligvis ikke hvad det betyder at tage chancer.
• Du lyder som en dum kælling, hold op med at bruge internettet.
• Du rådner sikkert bare væk i din seng.
• Bitch, hold kæft.
• Der er nok nogen der har det sjovt til koncerter. Not.
• Jeg griner så meget af det her, omg du er så fucking dum.
• Du forstår ikke metal fordi du selv er plastik.
• Der er to sider af en historie. Men fuck din side.
• Du er en lille bitch.
• Du lyder bitter.
• Den her bitch står ved sin mening selv efter et år, selv om alle synes hun er dum. Dette er grunden til at folk aldrig kommer videre i livet.
• Du er en cunt. Hold kæft.
• Det rager ikke fucking dig hvad han gør med sit liv.
• Du må have det sjovt til fester.
• Og du er en grim, fed, selvretfærdig cunt der aldrig vil opnå det samme som ham.
• Du er grunden til at folk ikke er stærke og respektable.
• Du burde lave din kæreste en sandwich.

Som sagt er dette blot et udpluk af kommentarerne. Tænk at folk kan være så grove i munden og ubehøvlede, selv efter at man har sagt undskyld og beklaget sin kommentar, der i øvrigt er et år gammel. Folk er virkelig modbydelige på internettet. Man slår på tasterne uden at tænke sig om - folk tror det ikke gør ondt, men det rammer altså. Puh. Jeg har vidst fået nok facebook for i dag.

miley cyrus nøgen?!

Papermag skrev en skøn artikel om Miley Cyrus i går, som virkelig kun har givet mig mere respekt for hende. Specielt på grund af de billeder der fulgte med. Miley har startet en non-profit organisation ved navn 'The Happy Hippie Foundation', som har en række forskellige mærkesager, bl.a. hjemløshed blandt unge, lgbt ungdommen, og andre udsatte befolkningsgupper i USA. Miley Cyrus er et af de mest indflydselsrige mennesker i USA, og hun har midlerne til at gøre en forskel - hvilket hun også gør. Udover det har hun påtaget sig det ansvar, at være et stærkt kvindesymbol for unge piger, og skabe opmærksomhed omkring seksualiseringen af den kvindelige krop. Hun har bl.a. spillet en stor rolle for #freethenipple konceptet, som jeg selv er stor tilhænger af. For at skabe opmærksomhed på unge hjemløse har hun ladet sine armhulehår gro - at barbere sig under armene er en luksus man ikke har når man er hjemløs.

Miley har været så modig at få taget nøgenbilleder i forbindelse med artiklen, fordi hun er klar over, at det vil drage folk til, hvorefter hun så håber at de vil tage sig tiden til at høre hvad hun har at sige. Desværre har folk alt for travlt med at seksualisere billederne, der ellers er fuldstændig uden erotisk karakter, ved at bedømme hendes seksuelle værdi. De siger f.eks. hun er billig, hendes bryster er for små, ingen vil gå i seng med hende, hun er grim, de kalder hende luder og siger at billederne er 'trashy'. Kunst er subjektivt, det er jeg udmærket klar over, men hvordan nogle mennesker kan kalde dette for pornografi er mig et under. Billederne viser en krop. Kroppen er det der holder os i live, den er vores vigtigste værktøj - ikke et sex-objekt. Kvinder har ikke fået tildelt en krop for at den skal tilfredsstille andre, hverken fysisk eller visuelt. Så at folk automatisk tror, at billederne er taget for at tilfredsstille dem på et seksuelt plan, blot fordi hun er nøgen, det forekommer mig utroligt, og udviser i min verden en enorm ignorance.

Dertil kommer også problemet med hårene under armene. For ja, det er åbenbart et problem at en kvinde har dem. Det er klamt, ulækkert, og hvad ved jeg. For guds skyld, det er naturligt! Alle mennesker gror hår under armene. Jeg forstår oprigtigt ikke, hvad problematikken er. Det er hendes krop. Hun skader ikke nogen. Og hvorfor i al verden skulle folk vælge en partner fra, blot fordi de ikke er hysteriske med skraberen? Det siger mere om dem, end om ejeren af dusken.

Miley Cyrus er en smuk, ung og talentfuld kvinde, der lever sit liv nøjagtigt som hun vil, uden behov for at passe ind i samfundet konformitet og idealer. Ikke for at være på tværs - bare fordi hun ikke har lyst. Miley Cyrus er lykkelig. Noget størstedelen af verdens befolkning aldrig har prøvet at være. Der er nok flere teorier om hvorfor. Jeg tror det hænger sammen med, at folk har for travlt med at gøre hvad andre forventer de skal. De får aldrig en mulighed for at gøre hvad de har lyst til, for de tror ikke muligheden er der. Og i stedet for at hylde, at nogen endelig tør stå frem og være nøjagtig den de er, har folk travlt med at skælde ud og være dobbeltmoralske. Det er forfærdeligt.

Miley Cyrus er vanvittigt inspirerende. Folk siger, at hun er et dårligt forbillede, og at hun forgifter unge pigers moral og værdier. Folk siger, at de ville være dybt forargede hvis deres børn gjorde som hende. Jeg ville være pavestolt hvis min fremtidige datter var lige så modig som Miley Cyrus - modig nok til at leve nøjagtig det liv hun har lyst til. Og det står jeg ved. Nøgenbilleder eller ej.

luk øjnene op

Vi skal snakke lidt om kaninen Allan. Eller rettere sagt, det der følger hans død - nemlig massehysteriet, der nu har spredt sig til resten af verden. Der er så meget vrede, så meget had, rettet mod radioværten der gjorde det.

Lad os skabe et drømmescenarie: Tænk nu, hvis al den vrede var rettet mod landbrugsindustrien? Tænk hvis folk, i stedet for at boykotte Radio24Syv, boykottede landbrugsindustrien? Tænk hvis disse millioner af mennesker, der er så rasende, bare holdt op med at købe ikke-økologisk kød? Tænk hvis det spredte sig, og blev en trend? Tænk hvis disse millioner af mennesker fra den ene dag til den anden skiftede til økologiske og biodynamiske fødevarer - ikke kun kød, men også alt det andet? Tænk hvis efterspørgslen endelig voksede? Tænk hvis grisefarmene hvor grisene rådner i sin egen afføring, blev lukket ned eller gjort økologiske, simpelthen fordi folk boykottede dem? Tænk hvis disse millioner af mennesker rettede al deres vrede mod dem der er ansvarlige for, at dyr lever pinefulde, uværdige liv?

Hvad ville der ske?

Det er svært at sige, men jeg vil gerne vide det. Så jeg vil opfordre alle der er vrede, stødt, forargede, rasende, psykotiske, kede af det, eller hvad i al verden man ellers føler angående lille Allan, til at rette de følelser mod vores landbrugsindustri. Ret den mod alle landmænd der ikke er økologiske. Ret den mod de landmænd der er ligeglade med dyrevelfærd. Ret den mod de mennesker der ikke gider tage stilling. Ret den mod alle dem, der er imod økologi. Gør noget, i stedet for bare at sidde og skrive vrede facebook kommentarer. Køb økologisk. Køb biodynamisk. Skær ned på dit kødforbrug. Hvad som helst, bare det er konstruktivt.

Lad os hjælpe hinanden med at skabe et Danmark, hvor vi passer på dyrene. Hvor vi ikke behøver aflive kaniner i radioen for at skabe debat, for der er ikke behov for debat - vi har dyrevelfærd. Lad os gøre det drømmescenarie til virkelighed.

så skete det

Nu er der officielt trusler mod Radio24Syv, efter de har aflivet kaninen Allan. De skal både dræbes og der skal kastes bomber ind af vinduet.

Menneskeheden er jo syg.

hykleriske, dobbeltmoralske idioter

Jeg er simpelthen så træt af folk for tiden. Verden er fyldt med så mange idioter, at det er til at brække sig over. Jeg har tidligere skrevet et lignende indlæg, hvor det sjovt nok også var dyrevelfærd der var emnet. Når dyrenes liv skal debatteres, er der ikke grænser for hvor snævertsynede og modbydelige folk kan være.

Det drejer sig naturligvis om Radio24Syv, som I næsten stensikkert har hørt om, eftersom sagen spreder sig som pest på facebook. I deres morgenprogram i dag, har de valgt at aflive en sød, lille kanin ved navn Allan. Den var 9 uger gammel, og rigtig nuttet at se på - sådan én man har lyst til at putte med. Allan skal spises til aftensmad senere, og radioværterne har fået grundige instrukser fra en dyrepasser, mht. aflivningen. I anledning af, at Allan alligevel skulle dø, har de valgt at skabe en debat: Er det værre at dræbe en kanin for at få aftensmad, end at købe en bøf i køledisken. Svaret et tilsyneladende ja, hvis man skal lytte til det overvældende antal hysteriske danskere, der i øjeblikket går amok i kommentarfeltet.

Ifølge dem, er det bare sygt og forkert at dræbe en kanin. Kaninen er uskyldig og sød, og kunne have haft et langt og lykkeligt liv hvis de ikke havde slået den ihjel. Dertil kan man jo så spørge, jamen hvad med grisen? Men den laver vi jo frikadeller af - man kan altså ikke lave frikadeller af en kanin. Og så var kaninen også en unge. Hvortil man kan sige, ja, og det er en kalv ligeledes. Men det er folk ligeglade med, bare man ikke dræber kaninen.

Og nu hvor de har dræbt kaninen, så står den ellers bare på trusler for fuld hammer, og tilsvining af første klasse. De er sindsyge, følelsesforladte, ulækre, perverse, klamme, dyrehadere, syge i hovedet, fucking kolde, frygtelige mennesker, bør fyres, i fængsel, smadres med jernrør, osv. osv. osv.

Den almene facebookbruger er jo decideret uhyggelig. Ikke blot fordi vedkommende er ualmindeligt stupid og dobbeltmoralsk, men hold nu op hvor er folk gode til at skrive kommentarer der lyder som noget der kommer fra en psykopat. Folk kører derudaf med skændsel og skam over radioværterne, men vi ved alle at de om få timer står nede i netto og køber en kyllingefilet som de nyder i fulde drag. Det får mig til at undre mig over, om det overhovedet er muligt at komme dobbeltmorale til livs. Specielt fordi det virker som om, at folk slet ikke er klar over hvor dumme de er, og det skræmmer mig, at der er så mange af dem. Et par få kunne jeg håndtere, men når kommentarfeltet overvejende domineres af idioter bliver jeg altså bange for, hvor verden skal ende.

Jeg ved faktisk slet ikke hvordan jeg skal slutte dette indlæg. Jeg er helt i chok. Og lur mig om kaninen ikke lever i bedste velgående - ingen kan jo se ind i et radiostudie, og mon ikke det havde været lidt for meget svineri faktisk at slå den ihjel derinde.

frk forfatter

Hvis jeg nogensinde mangler et glædeskick, så går jeg bare ind i en boghandel og finder min bog i deres poesi-sektion.

ask me video #2

Jeg synes det er ved at være på tide med endnu en ask me video. Så smid mig en god bunke spørgsmål, så vælger og vrager jeg som jeg lyster, præcis som sidste gang.

I kan se den første, og meget forfejlede, ask me video hér:

medielicens

Kære DR

Hvis I kommer og sætter TV og internet op i min lejlighed kan vi godt aftale, at jeg betaler licens. Men jeg bruger altså kun min mobil til at gå på facebook, instagram og spotify, så medmindre jeg kan streame x-factor direkte fra én af dem, så gider jeg altså ikke give jer 205 kr. om måneden for at jeg kan opdatere min status eller høre musik.

Vh
frk. Sortseer

hvad har vi så lært i dag?

Jeg har lært, at når man har travlt og bor på 2. sal, så er det dumt at tage stiletter på, for så vrider man om på trappen, falder og tager de sidste 8 trin på låret, og så har man sådan en kiropraktor kæreste der lige trykker dér hvor det gør ondt, kaster is på ens fod og beordrer en til at ligge stille de næste 20 minutter. Heldigvis er den ikke så hævet mere.:)

Suk.

ad

Hvis du troede at fanta exotic smagte syntetisk, så tro om igen. De er på banen med en ny sodavand der slår alle rekorder indenfor syntetisk smag, fanta kiwi-jordbær. Nom nom not.

min nabo

Jeg elsker når min nabo, den kære organist, øver sig på sine salmer. Det er så smukt. Hun har været så venlig at stille det elektriske orgel lige op af væggen ind til min stue, så jeg ikke går glip af noget - det er så dejligt! Specielt når hun spiller de samme fire akkorder igen og igen og igen og igen.

just kill me now

Selvfølgelig forsvinder internetforbindelsen lige inden jeg er færdig med at søge om boligstøtte. SELVFØLGELIG. Make my life a living hell, it's fine.

i sandhed en sortseer

værste dag nogensinde

Vil bare sove til denne dag er overstået. Det her skulle have været den bedste dag i mit liv, og i stedet ligger jeg bare i min seng og har det elendigt. Ugh.

søndagskatten

Søndagskatten er i dag ekstra søndagssød.

#broke

Jeg bruger ufatteligt meget tid på at kigge på tøj jeg aldrig kommer til at købe.

he is the optimist

"Jeg kan huske da jeg var barn, og vi fandt pindsvin i haven. Det var bare en fest! Engang gav vi en noget mælk. Det døde den af."
- Min kæreste

det er fucking februar

Jeg har nu boet ude i præcis en uge, og jeg har indtil videre oplevet to fucking gange at folk fyrer fyrværkeri af. Ja, vi har fattet at det er et nyt år. Det er fucking februar. Kom nu videre.

ivrig poet

Jeg har lige opdaget, at jeg har lagt præcis 200 digte ud på bloggen. Det er ret mange, taget i betragtning at den knap er to år gammel. 

succes

Jeg har opnået min hidtil største triumf som udeboende: Jeg har lavet en cafe latte fra bunden, og den smager fantastisk. Englene synger i min lejlighed lige nu.

trøstespisning

Jeg forsøger i denne uge at få styr på markedsføringen af min bog, skrive SSO i dansk og arrangere alt det praktiske ved at flytte hjemmefra på samme tid. Hvilket betyder at jeg nu er nødt til at trøstespise, før jeg stresser mig selv ihjel. Mit liv er et fucking cirkus.

aldrig mere voksen

Har nu boet ude i 24 timer og gider ikke mere, jeg vil hjem til min mor hvor der er mad og ens kort ikke bliver afvist i Superbrugsen fordi et eller andet lortehotel stadig ikke har tilbagebetalt de 500 kr. de reserverede.

flyttet hjemmefra

Så er jeg i allerhøjeste grad flyttet hjemmefra. Jeg har for første gang åbnet min helt egen pakke toiletpapir, og tisset på mit helt eget toilet. Det er en meget speciel fornemmelse.

shaving

Katastrofen indtraf for fem minutter siden, da jeg glad og tilfreds stod i badet og var ved at barbere mig. Af en eller anden grund mister jeg kort balancen, og dermed ryger skraberen lidt på detour. Ind i min lillefinger. Tværs ned gennem neglen.

Jeg får pillet den morderiske skraber ud af fingeren igen, brækker mig lige hurtig lidt i toilettet, og sidder nu stortudende med en kold klud på min halvdøde lillefinger, og ærgrer mig over at jeg kun fik ordnet den ene armhule.

tumblr girl

Jeg har i dag fået følgende kompliment:

"omg du er bare total tumblr"

..er det forkert at jeg blev en lille smule smigret?

takketale

Jeg vil gerne takke Holstebro kommune for den gavmilde opførelse af oversigtsskilte (I ved, den slags hvor der står "hér er du, og her er det du skal hen til"), uden dem havde jeg aldrig fundet biblioteket.

banegårdscenter

Folk der stiller sig i venstre side af rulletrappen burde aflives på stedet.

fredag

Ja, så er det fredag igen, hvilket vi alle ved betyder uheld lige fra morgenstunden. Sidder med dundrende hovedpine i en overfyldt bus der stinker af redbull og bræk (what?), og den kører så pisse langsomt, at jeg nok ikke når at få noget af den gratis morgenmad..

Og så skal jeg til fucking Holstebro senere. Hvad sker der for det?

indlæg #1000

Ja for helvede. Indlæg nummer 1000. Hvor er det sindsygt. Skriver jeg for meget? Det må jeg gøre. Måske fordi jeg elsker det. Om ikke andet, så wow, 1000 indlæg. Det er fandme mange. Det er en lille sejr i sig selv, faktisk. Jeg tror aldrig jeg har passet og plejet og elsket en blog, så meget som jeg gør med Bittersød Kanel.

Når det så er sagt, så skal det da fejres! Jeg har købt en gave til mig selv og til bloggen. Eller rettere sagt, verdens bedste ven og tro læser, Mike, har. Giv ham lige en applaus.....

For nu har bloggen sit eget domæne! Lad mig præsentere: www.bittersodkanel.dk

offentlig transport:)

Det er sådan en af de dage, hvor man skal sidde ved siden af nogen i bussen, fordi alle har sat sig på ét sæde, så der er et ledigt ved siden af dem. Der er ikke to sæder ledige nogen steder. Og hold nu kæft hvor jeg ikke gider det her pis.

søndagskatten er tilbage

6 timers hårdt arbejde

Har lige brugt 6 timer på min ansøgning til FGK (forfatter grund kursus). Det var seriøst hårdere end da jeg var på arbejde og vaskede op i 6 timer tidligere på dagen. Hvad sker der.

tak gud

Tak gud for at han opfandt fredag.
Tak gud for at han opfandt dårlige morgener.
Tak gud for at han opfandt makeup der kan skjule at man har grædt.
Tak gud for at han opfandt fraværssystemet.
Tak gud for at han opfandt sult.
Tak gud for at han opfandt tid.
Tak gud for at han opfandt så lidt tid at man ikke kan nå at spise morgenmad når man samtidig skal have det panikanfald han også har opfundet.
Tak gud for at han opfandt sig selv, så jeg har nogen jeg kan være sur på.

#blasfemi #undskyld #jegkanikkeladevære #deterlidtsjovt #minenerverslårkrøllerpåsigselv #ogminmaverumler #takgud

næsten voksen

Det giver sådan et rigtig mærkeligt sus i maven at pakke sit værelse sammen, fordi man ved at man om mindre end en måned sidder mutters alene i en eller anden lejlighed i Odense, og desperat prøver at få betalt alle regningerne til tiden. 

søvnunderskud

For første gang i gud ved hvor fucking længe skulle jeg op klokken 5 til morgen. Spørg mig lige om det var hårdt. Jeg sov lige ti minutter ekstra (så jeg nåede op på de eftertragtede 4 timers søvn), og så tænkte jeg at jeg kunne spise morgenmad på mit uddannelsessted, eftersom det er gratis. Da jeg kommer ind i bussen er jeg så træt at jeg ikke kan falde i søvn..først da vi er cirka i Dalum falder jeg i søvn. En meget dyb søvn, der fortsætter til efter jeg er landet på banegården. Så jeg bliver da siddende i bussen. Jeg vågner så omkring Kongensgade, går i panik, springer af bussen og står og glor ud i luften. Der er et kvarter til morgenmad er slut, og jeg er nærmest i den anden ende af Odense. Så jeg sprinter afsted. Da jeg får krampe i benene og maven fortsætter jeg. Først da jeg vælter ind af døren og ser, at der stadig er morgenmad, slapper jeg af. Jeg når lige at snuppe brød, smør, marmelade og en kop the, og så bliver der ellers ryddet af bordet. Så kunne jeg passende sidde i engelsktimen og nyde min morgenmad, mens jeg satte kryds og bolle under nogle meget danske sætninger. Hvad er det også for noget fis med, at man skal kunne forstå grammatik på dansk før man kan det på engelsk? Og hvorfor fanden sørger de så ikke for at man kan dansk grammatik inden man skal have engelsk grammatik? Og hvad fanden er grammatik ovehovedet godt for når man kun har fået 4 timers søvn...

jeg er forfatter

Mine skønne læsere. Jeg har nu opnået to milepæle i mit liv:

1. Bloggen har fået 50.000 visninger (selv om den har været ualmindeligt inaktiv)!!! Tusind tak for det, I er fantastiske!
2. Jeg er sgu gået hen og blevet en vaskeægte forfatter.

Okay. Jer der kender mig og har fulgt med på facebook ved det godt. Det er faktisk lang tid siden jeg blev forfatter. Jeg skrev kontrakt med forlaget mellemgaard med henblik på udgivelse helt tilbage i maj 2014, kort efter jeg havde indsendt en digtsamling til dem. Men jeg har valgt at vente med at offentliggøre det på bloggen, til det helt rette øjeblik. Der er nu snart kun en lille måned til at digtsamlingen kommer ud, og derfor føler jeg, at det er på rette tid at I får det at vide. Så here goes. Den 2. marts udkommer digtsamlingen Noget Ukendt af Marie Trappehave. Den er faktisk udkommet som e-bog, og kan købes ret mange steder. Men for jer der (ligesom mig) foretrækker fysiske bøger, kan den allerede nu forudbestilles ved (jeg nævner i flæng): Arnold Busck, Bog & Idé, Gucca, Saxo, CDON, BOGhandleren, og selvfølgelig på forlagets egen hjemmeside. Priserne ligger på alt mellem 100 og 140 kr.

Om bogen: Noget ukendt er en digtsamling, der handler om dét at møde et fremmed menneske og give sig selv mulighed for at fortabe sig fuldstændig i vedkommende. Den beskriver den fantastiske rejse, det er at lære hinanden at kende. Den handler om de uendelige nætter, hvor man kortlægger hinandens kroppe, og de dovne eftermiddage, hvor man maler hinandens sind. Den nye, rene forelskelse, hvor begge parter starter med en renvasket tavle og skal finde ud af, hvad der nu skal stå. Noget ukendt handler om det at forelske sig, og hvad der sker, hvis man mod al forventning følger sin mavefornemmelse og tillader sig selv at forsvinde helt ind i et andet menneske.

Jeg glæder mig meget til at dele den og min succes med jer! Havde det ikke været for denne blog, hvor jeg har fået lov til at udfolde og samle min poesi, var det nok aldrig blevet en realitet. Så tak for støtten. 

Hvis I har lyst til at følge ekstra med i mit forfatterskab, ud over bloggen, som jo egentlig er tilegnet mit alter ego frøken Sortseer, men som jeg til tider tager over af ren iver efter at blive hørt, kan I følge mig, Marie Trappehave, hende forfatteren med ar på bagen, på denne lidt primitive facebook-blog: https://www.facebook.com/marietrappehaveforfatter

Håber selvfølgelig I fortsat vil følge med, hvad enten det er hos Marie Trappehave eller frøken Sortseer. Og igen, tusind tak for støtten, det betyder utroligt meget. Det er virkelig en drøm der går i opfyldelse.

stop

Jeg har lyst
til at kaste
alt
der gemmer
på hans duft
ud af vinduet
og lade som om
han aldrig
trådte over min dørtærskel

snestorm

Du er
som
en snestorm
fuldstændig
utilregnelig
og livsfarlig
at bevæge sig ud i
men samtidig
for smuk
til at jeg kan lade være

hjemby

Dette billede er en nøjagtig beskrivelse af, hvordan jeg har det med min hjemby Faaborg.

welcome back depression

Jeg ved ikke om jeg nogen sinde kommer ud af min seng igen. Eller om jeg nogen sinde holder op med at græde. Eller om det nogen sinde holder op med at gøre ondt. Den eneste bonus er at jeg skriver. Jeg skriver den roman jeg altid gerne har villet skrive. Og selv om hvert ord borer sig ind i mit hjerte og får det til at bløde endnu mere, så er det stadig den bedste form for terapi jeg kan få lige nu. Om det er en process for at give slip eller..ja, jeg ved snart ikke om der findes andre muligheder. Men en del af mig håber inderligt på, at den roman jeg skriver får en lykkelig slutning. Det virker bare usandsynligt lige nu. Jeg har aldrig oplevet noget der gør så ondt.

right in the feels

undskyld

"jeg vil træne mere"

Det er egentlig smart at samtlige modehuse lancerer deres nye træningskollektion hér i starten af januar, hvor alle stadig stædigt holder fast i deres nytårsfortsæt om at tabe sig eller træne mere.

natteravn

uværdig

Jeg er underlagt
dit tyranniske
herredømme
og kaster mig
med al min kraft
ned
på den tårevædede jord
der er dit kendetegn

det er bare ikke nok

dobbeltsyn

Mens min
verden
ramler sammen
mangler jeg
dig
ved min side
til at
holde min hånd
og kysse mig
i mit hår

Jeg glemmer næsten

at det er dig

der står for skyld