Jeg savner ham så modbydeligt. Selv om vi gav slip, stoppede, og han forsvandt, så holdt han aldrig op med at være min muse. Han inspirerer mig, det vi havde inspirerer mig - faktisk til så ekstreme længder, at jeg er gået i gang, med at skrive en film om os. Jeg føler mig magtesløs, at jeg mangler et eller andet formål. Jeg vandrer hvileløst rundt, og forsøger at holde mine tanker i ro, og langt væk fra ham. Men han er der altid. Jeg mangler forløsning, jeg mangler en slutning, andet end "farvel".
Det kan ikke slutte sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar